Slår du knuder på dig selv for at kunne være der, hvor du er?
Jeg har skrevet det før.
Nu gør jeg det igen.
Det her er så vigtigt at forstå, hvis du vil have et liv, hvor du ikke går og føler dig lidt småtvær og/eller sorgfuld.
Giver du køb på dig selv for at få andres accept, validering eller kærlighed?
Slår du knuder på dig selv for at kunne være der, hvor du er?
Hvor mange kameler skal der til?
Man behøver ikke være under vold og manipulation, for at føle man sluger flere kameler, end der i grunden er godt for ens mentale helbred.
Beslutninger her i livet bliver taget på det erfaringsgrundlag, man havde lige da. Og siden man ikke kan se ind i fremtiden og vurdere på forhånd, hvad beslutningerne kommer til at betyde på sigt, så må man forholde sig til det, når det sker.
På et tidspunkt er følelsen der hele tiden. Man er enten vred, frustreret eller ked af det - og der skal mindre og mindre til.
Det behøver ikke være nogens skyld, når det sker - og det at bruge tiden på at placere den, kan være fatalt for en selv på sigt. For den tid man bruger på at gennemskue sig selv i forhold til andre og omvendt, den tid går fra at fordybe sig i følelsen.
Mens man forsøger at regne ud hvad, der skete - og hvorfor man takkede ja til noget, man i dag ville have sagt klart nej til, da går der vigtig tid til spilde på at finde forklaringer. Forklaringer, der i bund og grund ikke ændrer på hverken årsager eller den følelse, man står tilbage med.
Når man gang på gang står med en følelse (for mit vedkommende er det en trykken i halsen, der går fra at ville skrige til at få kvalme), så er det vigtigt at mærke efter – og stille sig selv nogle spørgsmål.
Hvad er det, der gør, at jeg lige nu har det, som jeg har? (Det første, der falder dig ind, er ofte svaret (for mit vedkommende er det hvad, jeg tolker som andres vripne/småfornærmede/diskussionslystne stemninger).
Uanset, hvor meget kærlighed, validering eller sympati jeg får, så ændrer det ikke følelsen af at være gået så meget på kompromis med mine inderste værdier. For mig er det afgørende for, om jeg trives, at jeg føler mig tryg. Stemninger tolkes at mit nervesystem som latent fare. Jeg kan fortælle mig selv en masse om, at det ikke er tilfældet – men det er mit inderste stadig ret ligeglad med.
Nogle mennesker opfattes af mit system som stemningstyngende helt ind i deres core. Det kan der være mange årsager til, at det er måden, de er blevet på. Det er som skrevet ret ligegyldigt hvorfor, og hvad man ellers kan høre sig selv forklare sig, for at kunne være i det.
At søge at finde forklaringer på andres adfærd, flytter mig fra følelsen, der kæmper for at fortælle mig, at jeg i kompromisset er i gang med at give køb på mig selv. Et uigennemtænkt kompromis, der med tiden sætter sig i kroppen som spændinger - eller uro, der bliver tolket som fare/sorg og holdes nede med hvad end man har erfaret virker for ikke at mærke følelsen.
Med tiden kan der være risiko for, at det man lukkede øjnene for og takkede ja til i et øjebliks håb om kærlighed/validering på sigt kommer til at fylde så meget, at man en tid ubemærket syner hen i sorgen over ikke at have beskyttet sig selv bedre, da muligheden var der.
Mærk det du gør
Som skrevet er forklaringerne ofte mange, men det ændrer ikke det faktum, at går man tilbage i tid og nærlytter ordene man tænkte/sagde dengang, så mærkede man allerede da, at der var noget, der ikke var godt for en.
Man husker også de gange, hvor man fik forklaret sig selv, at det går nok. Det bliver anderledes, når bare .... osv. - Og i det fik man ikke fortalt, hvordan man egentlig havde det. I et øjeblik mærkede man nok, at det her kunne blive et problem på sigt – men som bekendt er der ofte en anden god forklaring på, hvorfor man siger ja og bruger sin energi på at opretholde det ja.
Ofte bliver det sagt for ikke at lave konflikt. – En konflikt, man lige der troede, man ikke havde råd til at lave. For man vidste ikke anderledes.
Ved du lige nu, at dit ja gerne måtte rulles tilbage til et nej - eller som minimum en klar skitsering af spilleregler – og hvordan det skulle se ud, blev de ikke overholdt.
Ved du lige nu, at den følelse af frustration/sorg/vrede du går rundt med, handler om det nej, du i dag ville ønske, du fik mærket og sagt fra på allerede dengang. – Så hold fast i den tanke.
Skær elefanten ud i bidder
Du ved nu, hvorfor du har det, som du har. Du ved, du har sagt ja til noget, du ikke længere kan være i uden, du går ned på det.
Giv plads til uroen i kroppen. Mærk efter og vær opmærksom på de tanker, der gang på gang melder sig på banen. De kommer fordi, de skal handles på. De kommer for at beskytte dig mod det, du siger ja til, selvom din krop skriger nej.
Sig ja, så længe der er brug for det – men vær opmærksom på det, der sker i dig – og læg en plan for, hvordan du kan ændre det, så du med bevidste skridt kan favne en fremtid, hvor du ikke længere behøver at gå på kompromis med dine inderste følte behov og tanker.
Vil du vide mere eller have hjælp til at komme tilbage i dig selv, så tag kontakt via Messenger på www.facebook.com/udaftaagen.