”Kommune fyrer syge ansatte - chef var skyld i stress og angst”

”Han ødelægger mennesker.”

”Det er fuldstændig grotesk, at Aarhus Kommune har sådan en leder ansat.”

Sådan begynder artikel i DIN AVIS Aarhus Syd onsdag den 31. Maj 2023.

Artiklen skrevet af Danni Paulsen har fået forsiden og skal jeg være helt ærligt, så er det på tide, at artikler som disse kommer helt frem på første parket – også i lokalaviserne.

Nu er det sådan, at Aarhus Kommune heller ikke her har en særlig plads på landkortet – og jeg er sikker på vi kommer til at se flere artikler de kommende år, der går på samme emne.

Der er intet nyt i det her – vi er bare blevet mere opmærksomme

Jeg er en af de mange, der har oplevet ledere, der nok lige skulle have været tænkt ind i en solostilling uden mulighed for kommunikation med andre ansatte. Det er bare sjældent sådan det kommer til at ske.

De her persontyper trives på toppen, og gerne så tæt på øverste lag i organisationsdiagrammet som muligt. Alt efter hvilken persontype, der er tale om, så går de enten efter kontrol – eller så går de direkte efter at have magt. Sidstnævnte har ofte psykopatiske træk i deres personlighed.

Når man har stødt sig på en leder, der enten trækker på et narcissistisk forsvar eller psykopati, så går det ofte ud over den ansatte – og mange af os er ikke overhovedet klar over, hvad der lige ramte der før det er for sent, og man står med en sygemelding.

Et råddent æble kan fordærve hele kurven

Sådan er det også med organisationer - og det uanset, hvad der er formuleret i værdigrundlaget, visionen og missionen. Men de her persontyper kan kun udfolde deres manipulative evner, er der opbakning et sted fra eller bliver der ikke sagt direkte fra overfor personen – hvorefter man så fjerner sig selv fra ligningen.

Man kan være nok så faglig kompetent og social intelligent – men har man noget med i rygsækken, der minder om det, personen kan til fingerspidserne, så er det sjældent, man sådan lige opdager hvad det er, man er ved at blive lullet ind i.

Berettigelse som var det en rettighed

Der er mennesker, der ser sig selv som vældig berettigede til at jorde andre bare fordi, de har fået muligheden.

Der findes personer, der uden at blinke laver smædekampagner, vredesventilerer på og overfor andre - og spiller sine medmennesker ud imod hinanden, som var det en rettighed foræret ved fødslen.

Der bliver sagt et – og gjort noget andet

Det er så ødelæggende, når mennesker siger et – og så gør noget helt andet.

Når man har en leder, der siger et og gør noget helt andet, mens personen formulerer sætninger, der kunne minde om organisationens værdigrundlag, så står man som ansat tilbage med en følelse af at have fejlet.

Kan man omgås andres virkelighed og gøre som det i grunden passer en bedst, så kan man også benytte de metoder, der skal til for at sikre sin position.

Slet skjulte insinueringer eller direkte personlige bemærkninger, der går på medarbejders vurderede inkompetence, tolkede fejl, køn, religion osv. er ikke ukendt for persontyper, der har brug for at have kontrol eller magt, for ikke selv at forsvinde, mærke sig selv og mest af alt skammen over ikke at være værdig til livet.

De her persontyper ser en sport i at spille sit personale ud imod hinanden. De gør det lige så let som at klø sig i nakken – og de gør det fordi de har trænet dette, længe inden man selv kom ind i billedet.

De er blevet så gode til at søge andres smerte for at kunne mærke sig selv i livet – og lige netop den vinkel er så afgørende at forstå har man været gennem andres følte berettigelse og manipulation.

Ledelsesstilen afspejler personligheden

Nogle leder styrer med direkte vrede og placering af skyld og skam. Andre kan noget, der er mere raffineret. Kombinationen af de to ledertyper er en bombe under en hver organisation.

Førstnævnte er rimelig let at genkende. De er sjældent hemmelige og går efter at få magt over situationen og medarbejdere. Disse leder ville – blev de testet ud fra Psykopatitjeklisten af Robert D. Hare vise et lidt andet billede end drivkraft og pondus – kvaliteter alle menes at burde stræbe efter.

Sidstnævnte er direkte farlig for deres ansattes psykiske velbefindende og mentale sundhed, da de arbejder så subtilt, at man ikke opdager, hvad man står overfor, førend man står med en fyreseddel i hånden på grund af sygefravær.

Førstnævnte kan virke direkte truende og alt efter hvad man selv har med i rygsækken. Enten opdager man, at det her er ødelæggende for ens mentalte sundhed – eller så går man på kompromis med sig selv en tid for så at melde sig ud af dansen – også selvom man med stor sandsynlighed trækker det korteste strå.

Når empati bliver misforstået som var det det

Vi mennesker misforstår ofte sagte ord, som var de intentionen.

Det er dog ikke alle mennesker, der besidder de her egenskaber, der har fået spejling og empati med i vuggegave.

Står man overfor en person, der fortæller, at vedkommende vil organisationen og sine medarbejdere det bedste, så kan man godt falde for snakken – også selvom handlingen bag ordene viser et noget andet billede.

Det er en forvirring, der sætter sig i kroppen godt hjulpet på vej af det system, der i tidernes morgen blev udviklet for at beskytte os mod at dø.

Bliver man mødt med en lyttende forståelse for ens udfordringer (kollegiale, faglige, personlige) og kort tid efter hører sig omtalt som besværlig, for meget, for lidt, for dum eller for træls, så reagerer ens nervesystem præcis som det skal.

De her persontyper kan uden besvær hive en ansat frem på podiet og med slet skjulte bemærkninger efterlader vedkommende udslettet fra jordens overflade. (Det virker indenfor diverse religioner og i parforhold, så hvorfor ikke også i virksomheder).

Det udspiller sig i det skjulte – nede i rygeskuret, ved kaffeautomaten, på kontoret bag den lukkede dør – og ude i det åbne, hvor der pludselig bliver helt stille. – Og når man så begynder at tage til genmæle/forsvare sig, så har man selv gjort/sagt et eller andet, der berettiger adfærden – eller så er man helt igennem bare for nærtagende osv.

Organisationens politikker benyttes til det yderste

Har man på et tidspunkt slået sig i tøjret, så begynder magtkampen. Det er desværre de færreste klar over.

Første gang man kritiserer ledelsesstilen eller personen, så er man på vej ud for altid. Og alt efter hvor forankret personen er i et narcissistisk forsvar eller psykopati, så skal man enten jordes eller helt elimineres.

Der er mange måder at gøre det på. At spille sine medarbejdere ud mod hinanden ligger lige for og gerne gennem andre, så leder ikke blotter sig. Man kan også invitere medarbejdere til samtale hver 14. dag for at sikre sig, at personen nu også trives i jobbet.

Som ansat kan man komme til at tro, at setuppet er reelt og af god vilje – og derfor ytre sine holdninger og fortælle, hvad man undrer sig over, hvad man gerne ville var anderledes og måske ligefrem komme til at fortælle, hvor man tænker hunden ligger begravet.

Er man vant til at kæmpe, eller trods alt har overskud, kan man se sig selv granske personalehåndbogen inden møderne og finde de steder, der bakker ens forestillinger op om god skik og etik. Her er man dog sjældent klar over, at det betyder ingenting, har leder fået behov for magt eller kontrol med sig i vuggegave.

Som medarbejder sidder man med organisationens værdigrundlag i hånden og søger at finde forklaringer.

Bogstaverne danser og er pludselig overraskende nok lige så meget værd som det papir, de er skrevet på.

Sig fra eller gå ned

I situationen kan man ofte ikke sætte fingeren på, hvor kæden hopper af.

Fordi man ikke kan det, kan man heller ikke sige fra overfor det, der foregår.

Nogle leder er som skrevet så subtile i deres manipulation, at man ikke umiddelbart er klar over, hvad det er man deltager i.

Andre er knap så hemmelige i deres måde at formulere sig på og kan være nedladende, insinuerende eller direkte personlige i deres måde at få kontrol eller magt over deres medmennesker.

En tid står man tilbage, som den det her går ud over. En tid tænker man, at det er en selv, den er gal med.

På et tidspunkt går det op for en, at man bliver dårlig af at gå på arbejde og når man har haft en 14 dages tid hjemme - og man så kommer tilbage på job, så går det typisk op for en, hvad det er - eller rettere hvem der er årsagen til, man er på vej ned med flaget.

Kroppen siger fra længe inden man selv gør det

Umiddelbart er man ikke klar over, hvad der foregår - men det ved kroppen.

Man får hovedpine, man mister appetitten, man sover dårligt om natten - og man føler hele tiden, man har gjort noget forkert.

Mange møder ledere, der trigger noget i os fra en tidlig opvækst. Vi er bare ikke klar over, at det er sådan det hænger sammen, førend man sidder ved en kommunal betalt psykolog, der begynder at stille de spørgsmål, der gør, man endelig ser sig selv i rette sammenhæng.

Hvad de færreste er klar over er, at man kan mærke det, når man står over for de her mennesker. Har du svært ved at tale med dem, føler du dig lidt forlegen, stukket i samtalen eller griner du lidt fjollet af det der kommer mod dig og tænker bagefter; hvorfor grine? Der var jo ikke noget at grine af.

Det er kroppens måde at fortælle, at situationen er betændt.

Vi lærer hinanden, det er okay - fordi vi ikke gennemskuer

Alt for mange skal igennem et par eller flere af de her persontyper, førend man genkender dem.

Det kan føles i situationen som håbløst – men fordelen er – trods alt, at man senere genkender dem for præcis det de er.

Man lærer at se bag adfærden og lytte til sin krop, når man bliver præsenteret for andre menneskers uligevægtighed og man bliver bedre og bedre til at sige fra over for de her persontyper på sigt.

Beskyt dig selv med alt du har til din rådighed

Det bedste man kan gøre, er at være opmærksom på mekanismerne og intervallet.

Persontyper forankret i narcissistisk forsvar ventilerer ofte med et vist interval. Psykopatiske personer kan have et interval, men oftest foregår det for dem hele tiden.

I samtalen forholder man sig objektiv og undlader at gå ind i nye detaljer, der ofte bliver serveret under samtalen.

• Undlad at gå med på de følelser, der forsøges at trække en med ind i.
• Vær gerne så rolig som overhovedet mulig og svar uden at vrænge og ryste i stemmen tilbage.
• Undlad at virke underdanig og usikker.
• Lyt til din krops signaler og vær tro mod den. Der kan godt siges et, men meningen er en helt anden.
• Dato, klokkeslæt, hvem der var til stede, hvem der sagde hvad. Det kan være du får brug for det senere.
• Skriv ned selv ved den mindste episode/optag samtalen. Sørg for at skrive ned straks efter samtalen også de gange, hvor du bliver ophøjet eller talt pænt til. (Der er ofte et mønster).

Er der et mønster, så søg job et andet sted hurtigst muligt.

Få fornemmelsen af uro og angst ud af kroppen ved målrettede øvelser og/eller motion. Gå ud på toilettet, lav rysteøvelser, få koldt vand i ansigtet eller hvad der hjælper dig bedst med at få ro på dit nervesystem.

Opsummering

Alle har vi noget med os fra vores tidlige opvækst – også ledere.

Vi møder alle på et tidspunkt en af slagsen, og alt efter hvad man selv har med i rygsækken, får man sagt fra - og forhåbentligt inden man selv er gået ned med flaget.

De her persontyper ødelægger andre, og de gør det, fordi de får muligheden for det. De får muligheden, fordi alt for mange af os vokser op i familier, hvor man kommunikerer ud fra en forældet tankegang om hvordan men laver hele mennesker.

De får muligheden for det, fordi vi misforstår handlekraft og pondus med lederevner.