Melatonin til børn
Melatonin er et naturligt hormon kroppen selv danner. Det er afgørende for at regulere søvncyklussen og et tilskud er ideelt for dem, der oplever søvnproblemer.
Det er motion altså også.
Så der hvor hatten hopper helt af – for mig, er, når man deler melatonin ud som var det bolcher.
Der ligger også her så meget indlæring for, hvordan man i fremtiden vil forsøge at fikse livets besværligheder med piller som første valg, har man ikke lært gennem sin opvækst:
- At nogle ting i livet er bare besværlige
- Noget kan afhjælpes
- Andet kan ikke – og det må man så lære at håndtere uden piller
Børn, der ikke er fysisk aktive i løbet af en dag og bruger de store (lår)muskler, vil heller ikke blive naturligt trætte.
Det kan godt være, de har siddet med en controller eller et joystick (osv. i den dur) og rørt så heftigt rundt i det, at sveden gør håret vådt.
Det er ikke den slags motion, der sikrer hverken børn - eller voksne for den sags skyld, den naturlige træthed, der er afgørende for en god nats søvn.
Er online spil ens primære kilde til ”motion”, så er kroppen i gang med enten at blive overrasket eller bange eller totalt opstemt – og er kroppen fanget i det loop – ja, så tror sgu da pokker, den ikke kan finde ro i sig selv, og ejermanden så kan falde i en dyb og energigivende søvn.
Så er det jo godt man kan medicinere sig ud af det.
Jeg vil vove den påstand, at nogle børn ville kunne undvære melatonin, hvis tiden i stedet for at vandre fra sin mobiltelefon, til sin IPad, til sin PC og så til sin IPad for at slutte aftenen med sin telefon i sengen, blev brugt derude i den der friske luft.
Der ude i det gode vejr på en cykel, eller med hjul under fødderne, eller en bold, der vil man hjælpe sit barn/unge menneske med at få konstruktive vaner, der kan trækkes på resten af livet til glæde og gavn.
Både for barnet, der nu kan være med sammen med kammeraterne uden at føle sig som en klumpedumpe og altid bagefter. For barnets sociale kompetencer, indlæringsevne, kinæstesi- og vestibulærsans mv. For forælder/barn relationen (hvis ens forælder altså ikke er en vrængende sur skid). – Og i sidste ende tid og energi givet godt ud for vores samfundsøkonomi på sigt. (Bare sådan lige i helt store træk).
Vi er alt for mange, der har lært, at en pille fikser det meste. Det gør den helt sikkert, men det man ikke tænker over er, at ofte fratager man også sig selv en hel masse god tid sammen, når barnet får mulighed for at stå med konsekvenserne af forælders egotrip og heraf ofte uigennemtænkte valg.
Det er let at vælge til i situationen – og har man nok af de her øjeblikke, hvor man selv trænger til ro, så bliver det lettere at fikse det med fx en pille.
Nogen kommer til at betale prisen for den måde, man ser gennem fingrene med sit eget liv – og har man børn, så vil det i sidste ende være dem, der er udslagsgivende for, at der er kludder i de valg, man træffer.
Det kommer til at bide en selv i røven, gør det, hvordan man som forælder quick fixer.
Vi udvikler på et samfund, der er skruet sådan sammen, at det ikke overhovedet er egnet for børn. Et samfund, der gør det muligt at leve helt i skoven til i forhold til vores natur.
Det er ikke ensbetydende med, at vi som forældre behøver give efter og forklare os selv røv, om hvor svært alting er. Ikke sagt, at det ikke er det, men har man vanen med altid at gøre det lette først, så tror da pokker, at de valg, vi træffer, har det udgangspunkt.
Så har du et barn eller en ung, der ikke kan falde i søvn uden piller, så prøv lige at se hvor mange gange i løbet af en dag, at du har valgt at gå på kompromis med din biologi og i uvidenhed - eller direkte ugidelighed, har støttet dit barn i vaner, der på sigt ikke kommer til at gøre nogen af jer spor godt.
/ Diana Drejer