Har du været udsat for overgreb - og kalder du dig selv for offer?

Forsøger du at finde mening med det, der overgik dig? (Mellem os: Der er ingen mening med det!)

Har du svært ved at acceptere tingenes tilstand? (Hvem siger du skal acceptere eller sågar tilgive? Hvad med at erkende det, der skete og måden det skete på?)

Kæmper du for at placere skylden for, at det her overhovedet blev din virkelighed? (Det blev din virkelighed – og det var både din egen fejl, personen, der er årsagen til dit nuværende kaos – og omstændighederne!)

Da jeg kom ud af 4 års forhold med en mand, der benyttede sig så fint af subtil psykisk vold, at jeg efterfølgende var totalt rundforvirret, søgte jeg prompte et gammelt kendt mønster!

Min magiske tankegang!

Inden jeg endelig så det her for, hvad det var; vold med mit helbred som indsats, og forsatte jeg - så med døden til følge – var jeg tit og ofte på besøg i tanken:

Jeg kan ikke tale ondt om et andet menneske, når jeg selv er flosset i kanten! (Lidt ud fra tanken; krage søger mage).

Jeg skal bearbejde mine opvæksttraumer gennem disse op og ned ture - og af den vej finde mig selv! (Lidt masochistisk kan det godt se ud her bagefter).

Jeg har sagt ja til at deltage i dette inferno for, at jeg af den vej kan genkende mig selv i forhold til mine forældre! (Mangen til selvforherligende pladder! Det giver da overhovedet ikke mening!)

Mangler du et par andre gode grunde til, at du kan skyde en beslutning om at pakke dit gode tøj, gå ud ad døren, lukke den stille efter dig – og bare blive ved at gå – så kom til mig!

Jeg har forklaringer, der går på alt lige fra at hygge sig med at lave mad samme, til gode lange gåture og hygge på sofaen. (Som om det er noget helt særligt, man kun kan opleve med en person i hele verden...)

Jeg kan også komme med en helt masse praktiske grunde, der handler om børn, økonomi, anseelse og en røvfuld andre forklaringer disket op til lejligheden og som lød totalt fantastiske, da de kom gennem mit forvirrede hoved.

På et tidspunkt møder jeg en quinde, der ikke hopper på alt mit ævl om at finde mig selv, og bearbejde mine traumer gennem et menneske, jeg i bund og grund ikke skylder spor.

Tak!

Jeg kan se udsigten fra hendes terapilokale et sted midt i Rold Skov – og smiler ved tanken om hendes ord.

”Noget der er så svært? Er du sikker på, det er kærlighed?”

Jeg troede, jeg vidste - og jeg håbede, at det, jeg var nået frem til, var sandt! Jeg var så sikker, at jeg ville forsvare det overfor mine hovedrystende børn, venner og familie!

I dag er jeg så evigt taknemmelig for de ord, for de fik mig ud af den tåge, jeg var så fint placeret i - og som jeg lige der ville gøre alt for at få muligheden for at blive ved at famle rundt i. (For det føltes ederspulerendemig godt – når det var godt!)

Så mellem os sagt: Så holdt jeg hårdt fast i den fortælling, jeg var startet ud med der 4 år forinden - og som jeg gennem årene havde forsøgt at gøre virkelig.

Jeg vidste inderst inde godt, jeg var forsatte med at bilde mig selv en and ind – men det gik lige så godt - og der var bare altid den der anden gode grund til, at jeg fik sagt ja tak til at danse med kaos bare lige en gang mere. (Næste gang det her sker.... Næste gang skete ikke – men det gjorde til gængælde noget helt andet – og wupti, så kunne jeg jo ikke effektuerer mine trusler om at gå!)( Totalt ude i hampen! Jeg ved det! Men det er altså, hvad der også kan ske).

Da jeg kom hjem fra terapien den dag var jeg ramt af klarsyn – og det gik hurtogit op for mig at nu skulle jeg handle. Gjorde jeg det ikke nu, så kom jeg til at tage en tur mere i karusellen der overhovedet ikke længere var spor morsom.

I en rum tid efter vort brud, forsøgte jeg igen at finde mening med galskaben.

Der måtte være en grund til, at jeg havde sagt mere ja end nej – og klart der var!

Jeg kunne godt lide at se mig selv med hans øjne – når jeg var fantastisk!

Hvad jeg ikke var klar over, på daværende tidspunkt var, at de mange subtile devalueringer var så ødelæggende for mig, at jeg efterfølgende måtte helt ned at vende for langsom - men sikkert at kunne rejse mig igen.

Jeg har i den grad søgt at finde meningen med det, der skete for mig fra 2016 og frem til 2020 – og hvad der nu og da igen rører på sig.

Hvis jeg nu spørger:

Skal der være en mening med det?

Kunne det tænkes det var tilfældigt, det var mig, det gik ud over?

Kunne det tænkes, at det her var et rent tilfælde, fordi jeg var porøs, da vi mødtes lige efter min skilsmisse?

Det er altid efter en skilsmisse, et parforholdsbrud, en nær pårørendes død eller en fyring fra et job, man ender med at teame up med de her mennesker!

Har du brug for at finde mening med galskaben?

Begynd at koncentrere dig om, hvem du er - og op et vist sted, hvor solen sjældent skinner hvem, hvad - og hvornår din ex det ene eller det andet, har gjort, sagt, overvejet, tænkt, troet, påstået, løjet, stjålet, gaslit -og hvad man ellers kan opleve, når man er en del af andres daglige drama - så de om ikke andet, så selv kan mærke, de er i live.

Mit råd til dig, hvis du vil komme dig hurtigere end hurtigt efter evt. psykisk vold:

Find ud af, hvorfor du takker ja til andres idioti!

Begynd at gøre gode ting for dig selv!

Din hjerne kan kun gøre en ting ad gangen!

Dyrk din heling!