Har du en forælder/forældre, søskende eller venner, der suger livet ud af dig?!

Da jeg i sin tid cuttede forbindelsen til min mor, var det med lettelse - og en vis portion dårlig samvittighed.

Tanken om, at nu teede jeg mig igen, som resten af familien synes at være enig i, fyldte en kort tid – men efterhånden som jeg fik mere og mere ro i mit hoved, blev det også tydeligt for mig, at den båd på et tidspunkt alligevel ville have været sunket.

Jeg kunne have siddet i den – og været gået med ned – eller jeg kunne gøre, som jeg gjorde for at beskytte mig selv – og mine børn.

Også derfor giver jeg her videre til dig, der har fået et menneske med på slæb gennem livet, der koster dig mere uro end godt er; sig farvel og lad det gå sin gang!

Ja, det kan godt være, du bliver set ned på af moster Tut, kusine Bib – og hvem ellers, der mangler noget at gå op i, der kunne minde om eget liv.

Ja, det kan godt være, at personen dør - og du ikke fik sagt pænt farvel. Sker det, så tager vi den derfra.

Og ja, det kan godt være, du senere på din vej møder mennesker, der i den grad har en holdning til dit valg – men nu var de der ikke, da du fik nok.

De var der ikke før, under eller efter – så det, de vurderer ud fra, er synsninger taget frem til lejligheden. (Du kan være ret sikker på, at den snak om dig og det, der menes, du har gjort og nu står for – det sker kun, når tomrummet skal fyldes ud. Det kunne være flaskeautomaten i Fakta, der fik den samme opmærksomhed).

Så!

Vil du have et liv, hvor andre ikke suger det ud af dig, så drop tanken om, at personen natten over ser fornuften i at opføre sig over for dig, som vedkommende selv vil behandles.

Det kan godt være det sker, at personen forstår, hvorfor du har måtte vælge, som du gør og derfor ændrer adfærd. Du er bare ikke forpligtet til at sidde og vente på det - og spilde godt liv imens.

Virker det for dig, som om løbet er kørt, og det ikke giver nogen mening at forsætte med at deltage i andres livslede, kaos og drama, så tak pænt for dansen. Du skylder ikke nogen en forklaring. Har du fået nok, så er det det, du har.

Du har dette ene liv. Den tid du bruger på at være mental boksebold, vredesventil og/eller prygelknabe, den går fra dig. Mens du sidder og lytter til små spydige kommentarer, direkte beskyldninger eller fortællinger om dig og din person vurderet med andres øjne - og helst med en god portion brok ind over – så spilder du den tid, der kunne bruges på at gøre noget godt for dig selv.

Ikke nok med, at du bruger tiden lige her og nu – du gør det også efterfølgende i dine tanker. Altså medmindre du er lavet af teflon og kan lukke helt ned. (Ikke, at det er noget jeg vil anbefale). Resten af dagen tager du øf med dig videre i det du gør – og der hvor du egentlig skulle tanke mentalt op – der kværner den opslidende snak i dit baghoved.

Du tror, du gør noget godt for dig selv – alligevel kommer der tanker snigende med ind over, der har afsæt i de ”sandheder”, der er delt med dig, som var det en ret fra fødslen.

Kan du ikke komme igennem med velmente ord om dine grænser, så må du flytte dig – og nogle gange kan det betyde, at man må til en anden landsdel, få hemmelig adresse og blokere for både den, der spyer om sig – og de der synes at være hoppet med på vognen.

Det handler i bund og grund om at mærke efter, handle på det, man føler og være ansvarlig overfor sig selv – og ikke mindst dem, som man gerne ville have overskud til. (Fx egne børn – de kan om nogen blive klemt, hvis man ikke takker nej til også nærmeste families drænende egotrip).

Vil du sikre dig mentalt overskud, så prøv at dykke ned i dine relationer og tag et kig på, hvem der tanker dig op – og hvem der forsøger at trække dig med ind i deres eget kaos og forsøger at fastholde dig med pyller/brok og tågesnak.

Er det familie af blod, der ikke opfører sig som sådan, så er det ikke ensbetydende med, man behøver forsætte med at lade dem suge næring fra en.

Er det omgangskreds (venner/veninder), der tager dit mentale overskud med evindelige mishagsytringer om dig, andre og livet – og tænker du, at det er et sølle fundament at være sammen om – så meld dig ud.

Vil du gerne leve et liv, hvor du er mere glad end trist, så tag dit liv tilbage til dig.

I bogen Kom! Kys mig godnat – et indblik i en dysfunktionel opvækst, deler jeg flittigt af de gange, der senere betød, at nu var nok nok!

Hvad jeg siden har lært er, at mærkes det som om – så er der nok noget om det. Med opmærksomhed på det, så kommer der et tidspunkt, hvor man tænker: Det er så her jeg stiger af – og f..... stå i hvad der bliver sagt om mig herefter!