Få dig en hobby!

Da jeg gik ud af forholdet med kaospiloten, da fattede jeg ikke vigtigheden af at have en hobby. Det går nu ud over dig. Tag, hvad du kan bruge - eller lad det ligge. (Det har det med at give en dejlig ro i kroppen).

For mig var haven min hobby. Hvilket kan være total fantastisk og givende – hvis altså ikke det var en have, der hørte til et lejet hus. Jeg var vældig engageret i at lave snirklede bede og beplante i primært hvide nuancer.

I læhegnet lavede jeg en lille platform til mit loungesæt og hængekøjen. Især loungesætte var musene ret enige i. Rundt om alle frugttræerne plantede jeg krokus og perlehyacinter. Terrassen lagde jeg om, så mine havemøbler stod lige, diverse borde blev makket sammen af paller og placeret rundt omkring i haven for at lave hyggekroge, hvor jeg senere skulle sidde og læse en bog.

Vor herre til hest!

Prøv lige og spørg, hvem der aldrig fik læst en skid bog!

Jeg kartede rundt med spade, greb, sav og hammer – og fiksede løs på en anden mands matrikel, alt imens jeg gjorde, hvad jeg kunne for at forholde mig så lidt som overhovedet muligt til min egen lille rodebutik.

Et øjeblik med en kop te og en bog i en af mine mange oaser - og så kørte min hjerne af sted mig med.

Den der plante – hvis den lige blev flyttet 15 cm til den anden side... Stenen der – hvis den nu fik en anden farve, så den passede til farven hvid.

Jeg knoklede, til jeg segnede sent om aftenen - og kaldte det for en hobby.

Ikke om jeg dengang så forskellen.

Hver gang jeg lavede nyt design for haven, så måtte jeg regne ind, at haven fra oktober og frem ikke var min alene. Sådan er det, når man bor til leje i et revir med dedikerede jægere. Det vidste jeg, da jeg skrev under på kontrakten – jeg vidste bare ikke lige præcist, hvordan det så ud i virkeligheden. – Men sådan er der jo så meget.

Hvad jeg heller ikke lige var klar over, var, at mine mange timer i haven ved min opsigelse af lejemålet ville blive gjort til et omdrejningspunkt. Ikke fordi jeg ikke havde fået grønt lys af udlejere, inden mine ideer blev gjort til virkelighed – men fordi udlejer og jeg ikke havde fået afstemt forventningerne ud i detaljen. – Og sådan er det bare.

Min hobby var afhængig af en lokation, og da jeg ikke havde den længere, så havde jeg ikke noget, der så kunne optage min hjerne.

Gør som jeg siger!

Så i stedet for at gå i haven, grave huller og flytte planter rundt, til de lærte at holde deres rødder helt ned omkring dem selv, så forsøgte jeg mig med en ny beskæftigelse.

Jeg begyndte at læse om narcissisme, psykopati, omsorgssvigt, misbrug og andet, der i det store hele ikke gav helt den samme ro i bøtten, som at kravle rundt på en fodboldbane stor græsplæne og lænse den for mælkebøtter og tusindfryd.

Forskellen? Jeg så den stadig ikke. Heller ikke da jeg i noia-modus gik forbi postkassen – og lige skulle tjekke om der lå en underlig kuvert - eller hvad der nu kan lande i en postkasse trods hemmelig adresse. Mit nye trip var en tid at åbne postkassen - for så at lukke den igen (et par gange eller 5 hver dag). – Og det er jo helt almindeligt – eller noget...

Jeg fattede ikke, hvor vigtigt det var at have noget at falde tilbage på!

I mit tilfælde var det i forbindelse med et psykisk vold. Det kunne lige så godt have været efter en fyring fra et job, en skilsmisse eller et dødsfald.

Det, jeg gjorde, var at fordybe mig i årsager og virkning efter en tur i den narcissistiske karrusel – og det har bestem ikke været spild af tid – men det har, i det store hele, ikke givet mig den ro i hovedet, jeg havde allermest brug for, for at komme videre – og det langt hurtigere end jeg gjorde.

Gør noget andet!

Hvad jeg kunne have haft god gavn af, var en hobby.

Hobbyer, der inkluderer dyr, er geniale. Der er ikke noget, der kan berolige et overkørt nervesystem som hyggeligt, afslappet samvær med et dyr af selvvalgt art. (Er man ikke mødt af et skroller kræ på et tidligere tidspunkt i livet...).

Skrive bittesmå bogstaver på sten eller male dem - og evt. ligge dem til glæde for andre rundt omkring på sin vej.

Så og plante – og følge projektet enten leve eller dø.

Hækle/strikke/væve/tegne/male/scrapbøger/musik/bonsai/sukkulenter – bare et eller andet, der giver ro i hovedet, mens man er i det – og bliver man helt god til det, så kan det jo ligefrem være, at man kan tjene en lille skilling på det.

Uanset hvad!

Det gør en verden til forskel for en på sigt at have noget andet at give sig til, der ikke handler om en skærm, mens man kommer sig efter kaos.

Når man vælger at slukke tv’et, pc’en eller telefonen – og begynder at fordybe sig i nørklerier, frisk luft, hygge og nærvær, så sker det helt automatisk, at kroppen stille og roligt finder ro. Dine tanker går på tur af veje, du ikke ville blive ført, sad du og kiggede ud i luften, fyldte tiden ud med passiv underholdning eller i et ekkokammer.

Så derfor skulle du tage at få dig en hobby, hvis du ikke allerede har en.

Jo mere du beskæftiger dig med noget andet end det, der er overgået dig, årsagerne, meningen med det - og hvad der nu skal ske, jo bedre vil du blive til at være i smerten, vreden og sorgen.

En dag sidder du og kigger tilbage på dengang, din verden ramlede – og tænker:

Wow! Er det virkelig så lang tid siden! Hvad skete der lige imellem tiden? Det er som om, tingene på magisk vis næsten fiksede sig af sig selv, mens jeg var optaget af noget helt andet!

Det er sgu da genialt, at vores hjerner kun kan være et sted af gangen!

Tænk sig, at alt imens du sidder og fordyber dig i noget, der gør dig glad og giver dig mening med livet, så heles dine sår stille og roligt.

Mens du sidder og øver dig i at spille guitar eller ser en aflægger blive til et træ, så ordner det meste sig af sig selv imens. Ja, hvis du ikke tror på det, jeg skriver, så kan du da forsøge dig ud i et lille eksperiment.

Det kan da vel være, jeg ikke har spor ret – men mens du forsøger at bevise det, så er du beskæftiget med noget, der på sigt kunne udvikle sig til en hobby – i stedet for at sidde og tænke tanker, om det, der var og nu ikke er mere osv.

Hobbyer er geniale!

Man har noget at falde tilbage på, hvis livet rykker tæppet under en.

Man er tilstedet i nuet, mens man nørkler, får jord under neglene eller vind i håret.

Man kan ende med at blive så fantastisk til en hobby, at man kan gøre den til sit levebrød.

Man kan få udvidet sin horisont og få en masse selvindsigt, der sikrer en mod paphoveder på sigt.

Man kan ændre vaner, der ellers ville fastholde en i eget kaos, fordi man vælger at lægge fokus et andet sted.

En hobby er ikke bare noget, man gør for ikke at være til stedet i livet.

En hobby kan være meningen med livet – og være præcis det, du kan gøre for dig selv, så du kan være, hvor du er lige nu og slippe fortiden.

Så! få dig en hobby – og lær at være i nuet.

Lad tankene flyde gennem dit hoved.

Hold fast i dem, der på sigt støtter op om dine inderste drømme for livet.

Begynd at gå efter dem, du ikke kan gå en dag uden at tænke på.