Et opslag på Facebook

I dag fik et opslag fra en modig kvinde mig til tasterne.

I denne måned er det 4 år siden, at balladen kulminerede og daværende måtte se sig selv bede mor og far om hjælp igen til at rage kastanjerne ud af ilden for ham.

Knap 50 år gammel og nu igen smidt ud af sin samlever – eller hvad man nu skulle kalde mig i perioden januar 2016 – maj 2020.

Denne gang blev låsene skiftet og et sagsnummer blev oprettet hos Politiet, fordi jeg frygtede for mit liv.

Tilbage i sommeren 2016 blev jeg kørt væk af Politiet fra daværendes adresse. Jeg havde tilladt mig at gå ind for at lægge mig, fordi jeg havde drukket Jægerbombs til en vejfest. Det var blevet tolket som et alt overskyggende svigt – og det blev straffet med kvælertag, skub, hærværk på mine ting og trusler om ildspåsættelse.

Dybt chokeret gjorde jeg dagen efter, som alt for mange kvinder før mig har set sig selv gøre – og for dem, der kommer ud igen med livet i behold; til stor fortrydelse.

Herefter begyndte en cyklus i det, jeg senere finder ud af, går under begrebet ”psykisk partnervold”.

I den periode fortalte og forklarede jeg daværende, hvordan det føles, når man ikke bliver behandlet med respekt. Jeg var dengang ikke klar over, at jeg var i gang med at lære flychaufføren, hvordan man bliver endnu bedre til at sno sig. Det er jeg så blevet siden, og forsøger derfor i dag at dele mine erfaringer med andre, der endnu ikke kan bryde fri af volden.

Dig, der ikke kender historien om min fortid, kan måske synes, at det er lige lang tid nok at bruge på at komme sig efter vold - men man skal nok have prøvet det selv, for at kunne have en valid holdning om det.

Jeg har brugt tiden efter daværendes sidste store flip, hvor mine ting og vinduer blev smadret, mine møbler blev taget som straf, der blev pisset i mine pantflasker og så mange andre voldsomme episoder, at jeg endte med en sygemelding af vores fælles læge med ordene; efter en røverilignende situation, vold og stalking.

Indtil nu har jeg fordybet mig i årsagen til, at et menneske kan være så ligeglad med alle andre – og at vi er nogle, der desværre ender med at teame op med dem på ubestemt tid og med følger, der aldrig helt slipper sit tag i en.

Når man har været skubbet rundt med helt umotiveret, eller man er blevet svinet til for at ville fx støvsuge eller er kommet med et forkert forslag, så bliver man påvirket. Kommer man fra en opvækst, hvor frygt lidt for ofte har haft sin gang i hjemmet, så vil man kunne se sig selv som handlingslammet en tid.

• Jeg var så godt som hver 1½ uge underlagt en voksen mands barnagtige flip.
• Jeg fandt vandflasker gemt i vasketøjet med hjemmebryg taget fra personalebaren eller vodkaflasker, hvor indholdet var nået at blive drukket fra butikkens parkeringsplads og til bilen kørte ind i garagen 3-5 minutter senere.
• Beskeder bingede ind på IPad’en fra håbefulde, der fx havde tolket 2 måneders forhold i forbindelse med en udstationering på Grønland som noget, der kunne bygges videre på. Jeg tænker ikke, hun var klar over, at det var billigere, og trods alt mindre bøvlet at bruge hende, end at bøvle med at finde noget i latex. Det skal man også være varsom med, for ikke alle kan tåle latex. Det kan give nogle slemme udbrud i huden. Det kan herpes også. – Siger det bare...
• En dag bingede et svar ind på den annonce, daværende havde oprettet på Scor. Det var så der, jeg fandt ud af, at jeg var blevet en del af en profil på siden. Så hvis du har været forbi et profilnavn ”UpNorth” fra Nordjylland, så var det ikke mig, der var på de billeder, der var benyttet. Heller ikke selv om vi på det tidspunkt havde samme adresse.

Men den dag, hvor jeg ved et tilfælde trykkede på skærmen – og der lå en notifikation fra en gut på Scor, der gerne ville låne ud af sin egen krop til daværende, der fandt jeg ud af, at det kræver en del forberedelse at ligge på maven hen over køleren med sin grønne sparkedragt nede om fødderne.

Der var så mange af de her totalt kaotiske episoder. Skiftevis mellem andre fantastiske, hvor jeg lige nåede at få et ben til jorden – inden det så blev sparket væk under mig igen.

Hvem finder sig i sådan en omgang lort fra et andet menneske?!

Det gør typisk mennesker, der er blevet behandlet tilsvarende gennem deres opvækst – og det skal vi altså til at lade være med!

Dig, der kan forklare dig selv, at det er min egen skyld, at jeg endte, hvor jeg gjorde; du er ikke meget anderledes, end den person, der er årsagen til, at jeg i dag skriver, som jeg gør.

Jeg har valgt at dele nogle af de billeder, jeg har taget gennem årene som dokumentation til Politiet, når det blev nødvendigt.

Det er billeder, der er sendt til Politiet på det sagsnummer, jeg så sent som sidste sommer igen måtte benytte.

Vi kan godt sige, at jeg har været et fjols – men det kan aldrig blive min egen skyld, at den mand, jeg troede, skulle være min partner og bedste ven, at han valgte at give køb på det, han brystede sig af, var ordentlighed.

Bogen om forholdet vil blive skrevet på et tidspunkt, når jeg har fundet formen på den.

Egentlig var jeg gået i gang med den, men ombestemte mig, da det gik op for mig, at jeg altid har været pakket ind i kaos og drama – og derfor heller ikke genkendte det, for hvad det var, om så det eksploderede op i ansigtet på mig.

Så i stedet for at skrive om det her lille barn med store knogler, så skrev jeg om en anden en af slagsen og kone, der sådan set var mine forældre på en god dag.

Bogen ”Kom! Kys mig Godnat! – et indblik i en dysfunktionel opvækst” kan købes på Forlaget Monolith. Linket ligger i kommentarfeltet. Her skriver jeg kort om daværende, men primært om min barndom i nogenlunde kronologisk rækkefølge.

Er du ex til mig – enten med papirer på det eller bare af ord, så behøver du altså ikke få en anden til at købe bogen for dig. Ikke fordi du skal regne med rabat. Mest fordi vores bekendtskab indtil nu har kostet mig en del timer i terapi – og nogle af de penge, vil jeg da gerne have ind igen på et tidspunkt.