Du er altså bare så flink!

Hvordan går det med de grænser du sætter overfor andre – og dig selv?

Jeg fik tanken igen her til morgen om det der med at sætte grænser og ikke tage mere ind end jeg mentalt selv kan være med til.

Så her får du lige et par hurtige om at sætte grænser og hvordan det kan se ud for dig selv - og andre alt efter hvordan du får dem sat – hvis overhovedet....

Har du nogensinde fået besked på af dine forældre at gøre eller sige noget, du egentlig ikke havde lyst til? Og da du strittede imod, så blev du mødt med noget, der kunne minde om bebrejdelser eller vrede.

Jeg snakker ikke her om at rydde op på sit værelse – men den der krammer til tante Oda, der bare stinker af gammelt tis og armsved eller din onkel, du ved har pillet ved din mor, da hun var barn.

Eller så har du fået at vide, at det du ikke lige er enig i – det er du! Fordi jeg siger det! Okay!

Der er ikke noget, der fåkker med ens selvopfattelse og kendskab til egne grænser end omsorgspersoner, der vader hen over forsøget på at opbygge egen identitet.

Så prøv du lige at sætte grænser overfor andre mennesker uden at få dårlig samvittighed... Jeg ved i hvert fald, hvordan det ser ud herfra. Jeg kan godt – men jeg øver mig stadig på at gøre det uden at have dårlig samvittighed bagefter.

Når vi ikke sætter grænser for, hvad vi vil og kan være med til, så er vi i højrisiko for at komme til at deltage i alt for meget, vi skulle have sagt nej til – havde vi bare lært, hvordan det gøres - og at det er helt okay at passe på sig selv.

Vi påtager os alt for meget – og det går i den grad ud over både fysisk og mental sundhed. Mængden af selvbebrejdelser og de negative ord vi kan ende med at bruge om os selv – det kan blive en katastrofe for ens helbred.

Elendige grænser – hvordan ser det egentlig ud, når jeg ikke kan sætte grænser eller ikke får dem sat, så jeg passer på mig selv – og andre?

Lad os sige, du nøler med at tage beslutninger. Måske er du så ”heldig”, at andre ender med at gøre det for dig. Måske er det et øjeblik godt for dig, for så slap du – men det kan starte en lavine af beslutninger, du nu siger ja til gang på gang - eller det giver andre en mulighed for at tage beslutninger for dig og føle sig berettiget til præcis det. Du sagde jo hverken til eller fra...

People Pleasing…

Det her med alt for ofte at sige Ja, hvor du egentlig ville have sagt Nej...

Begynd at øve dig på det sidste overfor mennesker, du føler dig tryg ved, har du tendens til at sige Ja for at undgå en måske konflikt. (Det er ikke engang sikkert, der er en potentiel konflikt...).

Hvis dit fokus altid er på, hvad andre har brug for, så ender du med at forsvinde for dig selv – og du bliver så uhyggelig let at vade hen over.

• Men du får også en gevinst ud af at være den der altid flinke og hjælpsomme – der er en eller anden form for magt i at være venligere end venlig, mere hjælpsom end hjælpsom osv. Jeg siger det bare. Jeg kan genkende mig selv i den rolle. Der var noget tilfredsstillende ved at være den, der altid vidste hvor hvad var - om det så var Viggos ene vante ude på legepladsen med plads til 100 børn plus. Prøv lige at gætte hvem der arbejdede hårdt for at fastholde det billede af sig selv overfor daværende jævnt manipulerende leder med altid pænt opsat hår og det sødeste smil.

Jeg ved godt i dag, hvorfor jeg sagde ja til det meste i den gøgerede – og det handlede i bund og grund om lavt selvværd og en elendig evne til at sætte grænser for mig selv. Det kostede! På alt for mange fronter.

I dag ved jeg, hvordan det ser ud. Også derfor siger jeg nu og da fra på andres vegne, når jeg fornemmer, der bliver sagt Ja til mere end personen måske skulle. Nogen gang skal vi have lidt støtte til at genkende os selv i de forskellige situationer for at blive opmærksom på, hvad der egentlig sker.

Og dem, der først stopper på den anden side af skulderledet, har du rækket dem en lillefinger – dem har jeg personligt skulle lære at genkende for det de var.

Selvfølgelig er der en grænse i forhold til sine børns behov. Man kan ikke bare her sige Nej! Den klarer du lige selv! Men det man kan selv – det skal man! En 14-årig, der nu og da mister evnen til at bruge sine hænder og tage tallerkner og glas ud fra værelset – no go! Generelt så skal børn deltage i husholdningen, så der ikke går totalt prins/prinsesse i den! – Men mest af alt fordi børn føler sig nyttige, når der bliver stillet alderssvarende krav til dem om at deltage i fællesskabet. (Nå, men det er en helt anden snak...).

Så er du People Pleaser – i gang med at øve dig!

Slut med at påtage dig alle andres mulige og umulige problemer. Du ved den med iltmasken til dig, før du giver til andre.

Du brænder dit lys i begge ender, når du fægter rundt og forsøger at fikse alle andres udfordringer i stedet for at fokusere max på at løse dine egne.

Dyk ned i litteratur om hvordan man siger til og siger fra.

Øv dig på mennesker du ikke kender og ikke har noget andet forhold til end de nu og da står foran dig som fx en påtrængende sælger.

Bedst af alt – øv dig i dit netværk af venlige og rummelige mennesker, der vil dig dit bedste.

Vær nysgerrig på hvad der sker i kroppen på dig, når du passer på dig selv.

Som alt andet her i livet, så bliver du god til det du gør meget af – så begynd at gøre endnu bedre ting for dig selv.

Sparring - er det brændt helt på, og du trænger til et venligt og velment puf videre i den retning, du har bestemt dig for, skal være den rigtige – så skriv til mig på Messenger for flere informationer.