Dit liv – din heling!

Sommeren 2020 sagde min søster til mig efter et noget kaotisk brud med ex: ”Du skal læse om narcissisme!”

Det gjorde jeg så.

Jeg begyndte med Christina Coptys: "Den svære kærlighed" og fulgte en tid med på Berith Siegumfeldts hjemmeside.

Bogen af Copty kan jeg klart anbefale, når man er på vej ud af et forhold, der presser ens grænser. Den har givet mig et indblik, der har været let at gå til, og for mig at se på en sober og objektiv måde.

Som der ofte sker efter psykisk vold, så blev jeg en tid nærmest besat af, hvad det var, jeg havde været udsat for - og hvilken personlighed jeg havde været sammen med.

Der gik en rum tid, før jeg begyndte at interessere mig for den vigtigste person i processen – mig!

Af tre omgange forsøgte min psykolog sig med et par viseord taget ud af Første Mosebog. Den bed jeg ikke på, da mit billede af Biblens ret gode billeder på mennesker og adfærd var godt fedtet ind i mine personlige holdninger om forvaltning og formidlingsformen.

Jeg var som i et vakuum - og jeg sad fast i den samme rille. Som om chokket ikke ville forsvinde ud af kroppen – og når jeg var lige ved at få næsen oven vande, ja, så havde jeg besøg af blandt andet golfkugler gennem mine vinduer.

En tid var jeg som besat. Jeg granskede i detaljer mails, sms’er og Messenger beskeder fra ex og den omgangskreds, jeg var en del af fra 2016 og on/off 4 år frem. Jeg lavede tidslinjer med nøjagtige datoer for de forskellige episoder - og jeg importerede al korrespondance, lagde i datoorden og noterede numre fra billeder taget som bevismateriale.

En tid uddannede jeg mig til kriminalassistent og psykolog på en og samme tid – og jeg blev mere og mere smasket i mit hoved. Al energi gik til at finde ud af, hvordan det her kunne ske.

Ved siden af projektet forsøgte jeg at passe på mig selv - og finde tilbage til mig.

Jeg gik totalt i stå, og min hjerne begyndte, hver gang jeg gik ind i det, der var sket siden 2016 og frem at køre i ring i de mange episoder af løgne og manipulation, de kaotiske brud - og ikke mindst de mærkelige genforeninger.

Det var ufattelig trættende at være i – og stod mere og mere klart for mig, at jeg ikke kunne være to steder på en gang. Jeg kunne ikke komme videre med mit, så længe jeg hang fast i fortiden, og det der var sket!

Hver gang jeg kigger tilbage på det, der var, så bliver jeg til en saltstøtte!

Det gik op for mig efter cirka et halvt år i en tåge: Den var god nok! Man kan ikke være to steder i sin hjerne på èn gang! Bruger man tiden på andres banehalvdel – ja, så er det der, man er.

Det er nu engang sådan, at det man gør meget, det bliver man god til. Måske en fortærsket bemærkning – men for mig, giver den så meget mening!

Derfor anbefaler jeg, som jeg gør! Fordi det virker!

Ikke fordi jeg har gjort det, og derfor er det måden. Nej! - fordi du er menneske – og din hjerne er, som den er.

Der, hvor dine tanker går – den vej, går du i dit liv!

Så længe du beskæftiger dig med det, der skete (- og måske stadig er en del af dit liv) – så længe er din hjerne optaget i den retning.

• Jeg siger ikke, det er noget, man ændrer natten over!
• Jeg siger ikke, at det er noget man skal gøre/kunne!
• Jeg siger: Din hjerne kan kun være et sted ad gangen! Du kan ikke tænke dig selv ind, når al din tankevirksomhed går i retning af andre. Så længe dit fokus er uden for dig selv – der ligger din energi.

Jeg siger også:

• Det kræver bevidst arbejde at ændre sine tanker, vaner og mønstre.

Det er ikke anderledes end ved al andet misbrug. En alkoholiker, der er fast besluttet på ikke at ville smadre sig selv og sine nærmeste med sit misbrug, ved efter et par mislykkede forsøg, at der må et clean cut til og bevidsthed om drikketrangens udløsere.

Man kan synes meget om en masse, men hjerners og kroppes kemi udløser nu engang de signalstoffer, der opretholder behovet for endnu en brandert/ et trip – eller en tur mere i kaos kamufleret som kærlighed.

Så nu siger jeg det igen – og det er heldigvis totalt frit for dig, om du vil gå nærmere ind i den tanke:

• Du kan ikke være to steder på engang.
• Du kan ikke være i dit eget rod samtidig med, at du forsøger at rydde op og rydde af vejen i andres.
• Dit ansvar er dig, (dine børn) – og i nævnt rækkefølge.

Du er partner, teamplayer, ven og en hel masse andet, der minder om ”respekt”. At nogen ikke har gjort sit job godt nok engang, er ikke din opgave at forsøge at rette op på.

Man kan ikke reparere noget, der ikke har det ”lim”, der skal til for at kunne indgå i et partnerskab præget af respekt og fællesskabsfølelse! Det har ikke været der fra før år 3 – og det kan ikke fremelskes efterfølgende.

Så dig, der sidder i noget, der minder om drama og kaos!

Der er dig til at fikse det her for dig og dine nærmeste!

Mennesker, der hverken kan eller vil se ud over egen næsetip; du skylder dem ikke spor!

Du går til i forsøget, mens du slår knuder på dig selv!

Søg stille og roligt den vej, du vil gå her i livet.

Begynd at læse og lytte til mennesker, der inspirerer dig i din søgning tilbage til dig.

Fjern dig fra alt, der holder dig fast i tanken om andre end dig og din heling!

Den vej dine tanker går – den vej går du!