Derfor skal du blokere alt!

Brud er en uundgåelig del af livet. Det uanset, om det er afslutningen på et langvarigt forhold eller en kort affære.

Smerten ved at miste, en man holder af, kan være overvældende.

Spørgsmålene om, hvad der skete, hvorfor det gjorde og måden det sket på, kan være så svære at tage ind, at man kan risikere at hænge fast i sorgen, og de overvældende følelser af afvisning, ensomhed og sorg.

Hvad der er nok så vigtigt at huske, er, at et brud ikke er verdens undergang. Heller ikke selv om det en tid føles sådan. Det er stadig muligt at finde heling, vokse og blive glad igen på trods.

Jo mere du holder fast i den tanke, frem for hvad der skete – jo hurtigere kommer du dig!

Jo hurtigere du slipper, sørger og begraver det, der var, jo hurtigere kommer du videre med det, der dit liv.

Dengang jeg var ung, der gjorde det hammer ondt at miste en kæreste, et dyr eller en god veninde. Jo, ældre man bliver, jo mere erfaring har man at trække på – og man ved derfor, at det nok gør ondt nu – men det betyder ikke verdens undergang.

Dengang var vi ret heldige i forhold til teknologien. Telefonen var en stor klods med et telefonrør. Man kunne enten rykke ledningen ud af væggen eller lægge røret ved siden af telefonen. Telefonen var til at ringe eller til at besvare opkald fra – og ikke meget andet.

Hvis det ikke var nok i forbindelse med at lukke ned for et paphoved, så gik man i gang med at træne/svømme/cykle eller gik i byen for at danse for vildt.

I dag er det ikke helt så nemt i forhold til det med telefonen. Den er dit vækkeur, din mailboks, din bank og din bog. Den er ikke sådan lige at komme uden om – og derfor må den også i forbindelse med et brud tænkes ind på en anden måde, end du tidligere har brugt den.

Når man taler om brud med en person, man har tænkt ind i sit liv som livsledsager, så er det svært at slippe. Var det bare en tilfældig, du havde mødt, og I bare havde været sammen en gang eller to, så ville det ikke overhovedet kunne sammenlignes. Men fordi du har forestillet dig en fremtid sammen med personen, og denne ikke har været direkte uenig med dig i den forestilling, så har du arbejdet videre med tanken.

Det ville også have set anderledes ud for din sorg, havde personen været fx en kæreste, som boede så langt væk fra dig, at det vil tage en god tid at besøge personen og derfor sjældent.

Hvad der sker i dag, når man går fra hinanden, er, at der er en hvis, risiko for at møde eller blive mindet om personen – og dermed det, der var. Enten fordi man har samme omgangskreds på sociale medier – eller fordi personen og/eller en selv ikke vil lukke ned for det, der var netop der.

Et brud er at sammenligne med at miste en, man elsker – også derfor er det at anbefale at gå til bruddet, som var personen død.

Det er en af grundene til jeg siger, at du skal blokere alt og stoppe med at søge trøst, hvor du bliver mindet om det, der var.

Ja, du har været udsat for noget af det mest nederdrægtige, man kan udsætte et andet menneske for – men vil du videre med det liv, du nu engang har tilbage at leve, så er du nødt til at erkende, at din sorg hverken gør dig - eller det du var igennem til noget helt specielt.

Du har oplevet et brud, der på mange måder, påvirker din hjerne, og gør det ud fra det, du har med i din bagage. Det er ikke denne ene person alene, der er årsagen til din sorg. Det, du oplevede, kunne have været sket med en helt anden.

Du kommer med ret stor sandsynlighed fra noget, der betyder, at du teamer op med de her persontyper – og du ikke ser, hvad der foregår før du – lige som så mange andre før dig, har brændt snitterne så godt og grundigt, at du takker for at være sluppet ud med livet i behold.

For, at du kan komme dig over et brud med en person, der har trukket tæppet under dig, så du en tid triller forvirret rundt, da er du nødt til at sige farvel til det, der var. Du er nødt til at gøre det for, at du kan slutte ringen og lukke ned for det loop, din hjerne er gået ind i.

En af måderne er at lukke ned for al kontakt på de sociale medier – eller har I børn sammen, så lave det, der hedder ekstrem modificeret kontakt.

En anden måde er at tillade dig selv at sørge over tabet. Skriv et brev, hvor du siger farvel til personen, gå ned på en strand, send det afsted i en papirsbåd eller brænd det. Er du god med bue og pil, så gør som vikingerne m.fl.

Hav respekt for processen og lad være at tænke dig selv ind som et helt særligt menneske med helt særlige privilegier, når det kommer til at sørge over et menneske, der i bund og grund ikke ville have dig.

Og lad så være at sidde og gennemtrævle din sorg og dine følelser omkring den, som var det enden på dit liv. Det er det ikke, medmindre du gerne vil, det skal være sådan.

Hav in mente, at mens du sørger over et menneske, der ikke ville dig, så er der en risiko for, at det bliver en del af din identitet. Der er også en risiko for, at mens du sidder fast i den, at du misser de mange fantastiske muligheder livet trods alt stadig er fyldt af.

Blokere alle steder, hvor du bliver mindet om det, der var – som i alle steder!

Begrav tanken - og gør det med et gennemtænkt ritual.

Søg viden en tid viden, om det du oplevede, og hvorfor din hjerne brændte sammen - og søg så din egen heling!

Hvad er det, du vil med dit liv – og hvordan vil du gerne nå dertil?