Din heling - dit ansvar!
Udgivet mandag, 7. november 2022

Derfor!

Når vi har mistet en person, der betyder meget for en/ kommer fra hjem i splid med sig selv præget af vold - eller har haft følelsesmæssige utilgængelige forældre/plejeforældre som rollemodeller, så er der en overordentlig stor risiko for, at vi senere teamer up med en halvbagt kartoffel.

Livskriser som skilsmisser, dødsfald, pludselig afskedigelse fra job mm. er guf for et menneske, der har lært at se andre som nogen, der kan bruges til at stive sig selv af på.

Min egen opvækst var med en uhyggelig slidsom far med hang til at højne sit manglende selv(værd) på bekostning af især sin egen familie. Det bliver man skadet af!

Jeg blev skilt i 2016, og allerede på vejen ud af mit ægteskab, var jeg så pisseligeglad med det meste, fordi jeg følte mig kørt om hjørner gennem ægteskabets sidste 5 – 8 år. Vældig berettiget følte jeg mig til at takke ja til det tilbud, jeg fik på en datingside - og fordi jeg en rum tid herefter var total fantastisk, måtte jeg bare tilbage efter mere.

Det ægteskab, jeg kom fra, var gennemgående leverpostejsfarvet – og de mange tiltag vi gjorde, for at lave det lyserødt med glimmer på, mislykkedes. (Det er så her, jeg i dag vil anbefale, at man erkender, at der nok ikke længere er et matche).

Prøv lige at spørg, om jeg ikke følte mig fantastisk, da jeg mødte kaospiloten!

Det, jeg ikke vidste, var, at jeg hoppede lige lukt ind i resterne af et mønster fra mit ægteskab – og hvad jeg ikke havde fået der af total fetering – det fik jeg i den grad nu!

Nu er det sådan, at har man først fået fetering så hatten passer, så kommer man til at gå hårdt efter det igen og igen. Især når man henter hjem på noget, man får tolket som kjærlighed i situationen – og bliver ved med det, indtil man sidder i et hjørne af brusekabinen med sit hår klippet af i et forsøg på en rituelrensning.

Når ens fødder bliver sparket væk under en, så har vi en tendens til at tolke det, som den helt store kærlighed. Vi tror, det ser sådan ud, for vi aner i grunden ikke hvordan! Billederne, vi bygger i hinandens hjerner, er en stor omgang hjernevask – og vi tolker på liv og løs på en drøm at blive elsket – og set som den person, vi selv bilder os ind, vi er.

På vejen ud af de her forhold, hvor man har været trukket ud og ind i noget, man troede var oprigtigt - og kæmper med næb og klør for, at det igen bliver sådan - og gør det gang på gang – her har man været på tur med en krop og hjernes biologi – og en røvfuld psykologiske processer.

Vi har det med at underkende lige den del! (Ja, grandiositet, det ligger faktisk lige for hos alle mennesker).

Biologi!

Kroppen booster med kortisol – mens det sker, er hjernen sat lettere ud af spil. Vi tager beslutninger med hovedet under armen – ergo takker ja til endnu en tur i den narcissistiske karrusel.

Det krydret med oxytocin – masser af ro og en følelse af evig kærlighed og to minutter til Nirvana.

Jo flere gange tæppet er rykket under en, jo mere sopper man rundt i en tåge på kortisol.

Man kan ikke tænke klart!

Det er ikke noget, nogen gør med vilje! Det er bare sådan vores kroppe fungerer!

Hvor totalt åndsvagt, det end er, så er det hammerende afhængigskabende!

Din hjerne fåkker med dig!

Tilbage til den dag, hvor man stod overfor det her lille barn med store knogler.

Med stor sandsynlighed var det, som skrevet på et tidspunkt, hvor du ikke var i balance med dig selv.

Du var allerede inden forholdet godt boostet med kortisol. Måske har du hældt godt med alkohol på systemet for at slippe for at mærke smerten. Alkohol sløver ens realitetssans – men det giver i starten af et misbrug også fornemmelsen af at kunne være et andet sted end i virkeligheden.

Så allerede når du møder den næste, så er du enten i en hjernetåge qua skilsmisse osv. eller så er du smart i en fart på fx alkohol.

Kimen er lagt – og man får lagt hjernen. Når man så ovenikøbet møder totalt fantastisk – og har fået bildt sig selv ind, at man kun kan være det gennem andre – så tror sgu da pokker, at vi ender op med noget og ingenting!

Noget og ingenting – er hvad de her persontyper er. Noget i kraft af andre. Ellers absolut ingenting, da der ikke er lavet et selv. Uden selv er der ikke noget at spejle sig i.

Det man møder i narcissisten, er sig selv. Det er derfor billedet af en selv, man forelsker sig i. (Ingenting plus forvirret person uden forankring i sig selv er lig med kommende kaos).

Også derfor er det tilrådeligt at beholde bukserne på og smække lårene sammen - begynde til keramik, maling eller kagebagekonkurrencer det første år, efter man er gået ud af hvilket som helst forhold – og detoxe sig som havde man været kandidat til en AA-mønt.

Det er det samme, der sker i hjernen, hvis man har haft hvilket som helst andet afhængighedsmønster!

Forskellen på narcissistisk overgreb/psykisk vold er det bånd, der bliver skabt mellem personen og en selv. Et bånd man kæmper sig selv halvt ihjel på at fastholde, som var det sandhed. (Igen kan det være gavnligt her at forholde sig til ens egen tidlige opvækst, hvor man lå i sin mors favn - og så sig selv gennem hende øjne). Det man fik i det øjeblik, er det vi senere søger tilbage til – og blandt andet derfor, bliver man afhængig af at være i det traumatiske kaos, der følger i narcissistens kølvand!

Afhængighed tager normalt op til to år at få ud af kroppen. For rygere kan det tage resten af livet. Igen kommer det an på, om der har været boostet tilpas meget lykkefølelse med ind i tågen.

Jo mere tolket velbehag, der har været kombineret med ens misbrug – jo sværere er det at komme ud af det!

Så!

Hænger du stadig i med neglene efter at have fået en tur i karussellen, så søg viden om kroppen og hjernen under narcissistisk overgreb/psykisk vold.

Søg viden om heling via kroppen – blandt andet hvad du selv kan gøre for at berolige dit nervesystem.