Spis dig til din heling efter psykisk vold
Udgivet tirsdag, 4. juni 2024

Kost og stress

Har man været udsat for stress på en måde, så kroppen og hjernen er begyndt at sige fra, så kan et øget indtag af fiskeolie have flere gavnlige effekter.

Jo mere ramt, jo mindre overskud – og det har det med at gå ud over kosten.

Når man ikke har energi til at tage sig af selv de mindste opgaver i løbet af en dag, så er det naturligt, at det kan ses på det, der kommer med hjem fra indkøbene.

Det er ikke her, man prioriterer at få styrkende og livgivende fødevarer med sig hjem, for hjernen vil typisk have det, den vil der sidst på eftermiddagen på et hurtigt indkøb – og det bare fordi, hjernen tror, at det er vejen til ejermandens overlevelse.

Når jeg beskæftiger mig med emnet her, så er det fordi jeg selv har forsømt at efterleve den viden, jeg har fået både gennem uddannelse og personlig erfaring. Hvorfor jeg ikke koblede heling af svangsenebetændelser sammen med heling af en ”forstuvet” hjerne - det kan jeg såmænd godt fortælle dig:

Jeg havde ikke prøvet at frygte for mit liv i en del år, så de 4 år i forholdet med en persontype, der nu og da opførte sig psykopatisk, havde ikke sat sig grundigt nok på rygraden - og så kombineret med det at passe på mig selv via en god og nærende kost.

Lige netop dette er omdrejningspunktet for det meste af det, jeg laver i dag. Jeg har ikke passet godt på mig selv, fordi jeg ikke huskede at gøre det – eller så vidste jeg ikke. Den viden har jeg så arbejdet på først at tilegne mig og nu give videre til de mange, der lige som jeg har oplevet, hvordan et andet menneske kan trække tæppet helt under en.

Selvom det har været hårdt, og det er gået op og ned, så har jeg været så dedikeret det at få det godt igen, at jeg tillader mig at påstå, det kan lade sig gøre blandt andet ved at være målrettet sin kost.

Fiskeolie må dertil

Noget af det første jeg opdagede, da jeg endelig fik øjnene op for, at det jeg havde oplevet, det stak dybere end jeg i min vildeste fantasi havde troet, var, at jeg gik rundt i en tåge og var helt-ind-i-knoglerne træt.

Jeg kunne ikke gå oprejst, og der var så mange helt almindelig hverdags ting, jeg tidligere havde gjort for mig selv med selvfølge og glæde, der blev udfaset – og det helt ubemærket.

Noget af det, jeg dog holdte fast i, var mine fiskeoliekapsler.

Fiskeolie er en gave for pressede hjerner

Om det er hjernerystelser, stress på grund af jobbet eller om det er en konstant bekymring for sin egen sikkerhed, det er hjernen i det store hele ligeglad med.

Ved længerevarende stress bliver hjernens plasticitet og kognitive evner som hukommelse, koncentration og indlæringsevne påvirket. Her kan omega-3 i fiskeolie hjælpe med at beskytte og genoprette disse funktioner.

Vedvarende højt kortisol-niveau på grund af stress har helbredsmæssige konsekvenser for både krop og hjerne. Her vil et tilskud af fiskeolie kunne hjælpe med at normalisere produktionen af kortisol og andre stresshormoner.

Når man er presset, så går det ofte ud over ens søvn, der så igen er medvirkende til at forstærke stressniveauet. Omega-3 fra fiskeolie kan her hjælpe til forbedring af søvnkvaliteten.

Kronisk stress øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det er der, så vidt jeg ved, enighed om. Her vil den gavnlige effekt af omega-3, påvirke blodtryk, kolesterol og inflammation ved at modvirke denne risiko.

Helt generelt så fører stress til kronisk inflammation i kroppen, der kan skade celler, væv inklusiv i hjernen. Det er en inflammationstilstand, der kommer snigende i form af fx neglesvamp, dårlig ånde, svien i eksemer, sprukne hæle osv. Her vil de anti-inflammatoriske egenskaber i fiskeoliens omega-3 fedtsyrer modvirke alverdens inflammatoriske småskavanker.

Hvor meget, der skal til, og hvordan man vælger at få sine omega-3 fedtsyrer, afhænger klart nok af, hvordan man spiser. Selv får jeg en nogenlunde alsidig kost, men ved godt, at det kniber med at spise fisk de anbefalede 2 gange om ugen. Så for at opnå fordelene, så indtager jeg dagligt 2-4 gram fiskeolie fordelt to gange dagligt.

Hvorfor så alt det fisk?

Generelt er hjernen ret glad for fedt, og for at være god ved sin hjerne, så vil jeg da også anbefale, at man efterkommer behovet ved at vælge fedt til som hjerne og krop kan brug til noget klogt.

Fiskeolie er rig på de sunde omega-3 fedtsyrer EPA og DHA. Det er fedtsyrer, der er vigtige byggesten i hjernecellernes membran og hjælper med at bevare hjernens struktur, elasticitet - og dermed funktion. Omega-3 fedtsyrer er ligeledes med til at fremme dannelsen af signalstoffer i hjernen, der regulerer humør og kognition.

Hvis der er noget, man har brug for efter fx psykisk vold, så er det at kunne bevare overblikket og holde humøret oppe. Fiskeolie gør det ikke alene, men studier peger på, at et tilstrækkeligt indtag af omega-3 kan have en gunstig effekt på ens humør og nedsættelse af angst og depression. Dette er en gave, når man forsøger at få fodfæste igen, efter livet har trukket tæppet under en, da de her essentielle fedtsyrer så igen understøtter kognitive funktioner så som hukommelse og koncentrationsevne.

Der er efterhånden bred enighed om, at de antioxidantive egenskaber i fiskeolie kan beskytte hjerneceller mod oxidativt stress, der opstår under længerevarende stressperioder. Herudover kan det regulere stresshormoner, så som kortisol, der er en af synderne, når man i en periode har fx hjernetåge.

Fisk alene gør det ikke

Fisk er godt for hjernen og kroppen. Ingen tvivl om det. Det gør det bare ikke alene at indtage fiskeolie regelmæssigt gennem kosten eller i form af kosttilskud.

Fordelene ved at være fokuseret på fiskeolie - og kun det, er, at man ikke bliver overvældet af alt det andet, man egentlig også burde huske at gøre af kun gode ting for sig selv.

Typisk når man har været nede at vende, så kan det være uoverskueligt bare at gå til postkassen - og tilbage igen – og det her med en sund og nærende kost - det har det med at være noget af det første, der går helt af fløjten.

Ved at gøre tingene lettere for sig selv, så vil man opleve, at det, der før virkede svært, det vil blive nemmere. Man vil opleve, at bare fordi man husker sine fiskeolier, så begynder man at gøre flere gode ting for sig selv, der understøtter ens helingsproces.

Om det er fordi fiskeolier i sig selv udvikler mirakler; det tænker jeg ikke – men jeg ved af erfaring, at når jeg gør gode ting for mig selv, så er det svært at ”inficere” det. Det er som om, at med det gode, der nu er kommet ind, så skal der ikke meget til for at ødelægge det – og det i sig selv er spild af både energi, tid lagt i det at få det godt - og penge.

Udover at indtage omega-3 i fx fiskeolie, så få dig rørt og helst ude i det fri, så du kan få lidt af solens livgivende stråler i ansigtet. Ikke fordi der er noget spirituelt over det. Også det er ren hjernekemi i den retning, der skal til for at få det godt igen, efter tæppet har været trukket under en, men mere om det en anden gang.

Vil du alle aspekter igennem i vejen til din heling efter fx psykisk vold, så kontakt mig på dd@udaftaagen.dk eller via Messenger på Facebooksiden Ud af tågen - offentlig blog