Udgivet mandag, 29. august 2022

Skjult narcissisme

Ulv i fåreklæder/skrøbelige narcissist/Covert narcissist og introvert narcissist – er de gængse ord, der bliver brugt om denne persontype.

Jeg bruger begrebet skjult narcissisme/-narcissist, når jeg taler om typen her, da det er sådan, jeg selv har stiftet bekendtskab med adfærden og ikke mindst virkemidlerne.

Denne persontype er umiddelbart ikke sådan lige at genkende, indtil man har lært at gennemskue virkemidlerne. De er ofte forholdsvis ens, omend de ser lige så forskellig ud, som der er personer til.

Når man er i parforhold med en person, der ikke spiller med åbne kort, ikke tager ansvar for egne handlinger, flytter fokus og har brug for andres opmærksomhed – og det uanset om det er nok så negativt – så står man overfor et menneske, der på sigt ikke er sund for en.

I starten af mødet, ser man sjældent de mekanismer, der bliver trukket på af personen. Det er her man skal være loyal over for ens egen fornemmelser af miskommunikation – enten direkte eller fornemmelsen af uro i kroppen.

Oftest er det på bagkant af et forhold med personen at man bliver klar over hvad der er foregået og mærker hvor påvirket man er blevet af mødet. Et møde, der for mange en tid efter betyder behov for terapi med fokus på blandt andet C-PTSD.

Underspillet og kamufleret klynk

Personen kan virke genert og nærmest underspillet i sin adfærd. De kan føle sig vældig misforstået af andre - og tale på en måde, så man uforvarende kan komme til at tage parti. Et parti, man næppe var gået ind i, havde man adgang til det fuldstændige billede af personens gøren og laden.

Alt efter hvad personen vil opnå, kan man på et tidspunkt opleve, at denne spiller en ud mod den part, man uforvarende er kommet til at ytre sig om.

Partnere til den skrøbelig narcissist kommer på et tidspunkt til at opleve dette i forholdet til nærmeste familie. Det samme kan ske, er det en kollega, leder, ven eller nabo, der bruger andre mennesker til at op nå fordele eller få styrket sit eget selvbillede.

Personen kan virke depressiv og ofte hjælpeløs. Det kan virke som om, at denne tager ansvar for sig selv, men efter en tid bliver det ofte tydeligere og tydeligere, at det mest er i ord.

På nogle områder i livet, virker der til at være et overskud, der emmer af livsvilje. På andre, er der en opgivenhed, der ude fra kan tolkes som depression.

Det er her man kan se sig selv, være den, der altid er der og yder max støtte både mentalt og praktisk.

Det er dog almindeligt kendt, at dette sjældent går den anden vej – og når det sker, er det med en bemærkning om opofrelse - og hvor god/venlig/hjælpsom/stærk osv. personen er.

Kritik er alt ødelæggende for personen. Hvis denne oplever sig kritiseret, ligger forsvar lige for og samtalen ender med at de er uden skyld i deres adfærd. Det er her man som partner oplever at være den egentlige årsag.

Selvkritik kan se ud på mange måder. Det kan være direkte, men det kan også være så underspillet og subtilt, at man kan se sig selv forsøge af et godt hjerte at samle stumperne op med forklaringer, om alt det, personen gør helt fantastisk.

Det er her man igen bør få tanken: Hvad får personen egentlig ud af det her?!

Dovenskab ligger lige for

– men pakkes ind i en forklaring om for meget arbejde, for krævende børn, for skrøbelig en krop, for træt, for sulten, for meget og for lidt af, hvad der nu lige kan bruges til lejligheden som forklaring. Forklaringer, der en kort tid senere kan være skiftet og på ingen måder minde om dem, man tidligere har fået.

Ofte er der rodet omkring personen. Enten direkte med ting eller i fx forhold til at besvare mails fra arbejdsgivere/offentlige instanser/banken/skiftende intime partnere/masser af uforpligtende sex – både i og uden for etableret parforhold /skiftende jobs osv. Igen kan forklaringerne være, at det er for svært/for meget/for lidt/ingen hjælp at hente/det er børnenes skyld eller hundens. Det er altid andres skyld – og sådan er det bare.

Det kan virke til, at der et eller flere steder i privatlivet er kurre på tråden – og typisk i forhold til forældre, søskende, egne børn eller børn, der er kommet til i forholdet sammen med ny partner.

Tiden bruges gerne foran film, serier, Facebook mv. Det kan virke som om, personen deltager i en parallelverden meget af tiden – og har svært ved at være i en verden, hvor der er forventninger til en om at tage og udvise ansvar, der er alderssvarende.

Planerne kan være mange og store, men der sker sjældent noget. Når huset skal males, børnene passes og der er store oprydningsdag, melder personen sig på en eller anden måde ud af arrangementet. Hvis denne deltager på lige fod med andre, så er det fordi der er goder/fordele indregnet, der kan bekræfte personens selvbillede.

Ude er godt, men hjemme er nu bedst.

Det er her personen føler sig tryg og kan være i sin egen verden, hvor denne ikke møder andres krav med risiko for at blive gennemskuet. Ubevidst er personen altid på overarbejde for at opnå andres anerkendelse – også derfor kan de virke distræte, fjerne og usikre.

Desuden er hjemme ofte det sted, hvor personen folder sig ud på de tilkæmpede enemærker og kan påvirke sine nærmeste med en adfærd, der på mange måder kan virke bestemmende eller direkte voldelig. Man møder sjældent personen på samme måde i andre sammenhænge, som denne kan være indenfor egne 4 vægge.

Skulle det ske, at man offentligt møder en person, der er direkte truende i sin adfærd overfor fx egne familiemedlemmer/ hunden – og/ dig, så er der stor sandsynlighed for, at samme adfærd gør sig gældende, når personen er uden tilskuer.

I tryghed bag skærmen

Sociale medier er et mekka for opmærksomhed! Det er her, man kan se et overskud, man sjældent oplever som partner eller nærmeste familie. Billeder af en stor lykkelig familie kan let opstilles, så det ser ud som om - og man som tilskuer får mulighed for selv at udfylde hullerne med ens egne forestillinger, oplevelser og erfaringer.

Forholdet til hjemmets børn/hund bliver forherliget – også selvom de/den sjældent møder kærlighed eller engagement fra personen.

Det modsatte kan også være tilfældet. Her får man intet serveret - og de få detaljer, man får, stiller med sikkerhed personen i det lys, denne har brug for at vise ud ad til. Når det sker, ved personen, at denne har udfordringer i forhold til andre udlægninger af deres oplevelser. Herudover er der et stadigt behov for at holde kortene tæt - samtidig med, at tidligere parasitær adfærd kan opretholdes.

Personen udgiver sig ofte for ét på skærmen - og forsøger at nedtone tidligere forhold eller familiedynamikker på konkrete og direkte spørgsmål om samme.

Gaver!

Personen kan være meget givende både med gaver, praktiske ting og rejser.

Man kan få den tanke, at det føltes som en underlig ting/gave at give - eller det var nok ikke lige der, man selv havde valgt (at ønske sig/ rejse til osv.)

Gaver mv., der modtages med en fornemmelse af, at det ikke lige var det, der var ønsket eller det virker direkte skæv, er sjældent givet med modtagers ønsker og behov for øje.

Igen kan det handle om personens egne behov - og hvordan det her kan opfattes af andre.

Passiv – aggressiv kommunikation!

Typisk bruger personen passiv aggressivitet i sin kommunikation. Stikpiller, insinueringer, spydigheder og småsmarte bemærkninger på andres bekostning ligger lige for.

Desuden bliver tavshed brugt bevidst for at opnå, det der er personens dagsorden og især for at genvinde terræn efter skænderi osv.

Hjælp udefra som fx terapi kan blive modtaget med noget, der kan tolkes som oprigtig. Det er dog sjældent tilfældet, og det er ofte kun aktuelt, så længe personen på en eller anden måde får noget ud af det.

Personen kan give udtryk for noget, der kan tolkes som en undskyldning, har denne presset fx sin partner med sin adfærd til kanten.

Undskyldninger kan falde, især hvis partneren gør opmærksom på at opgivelse ligger lige for og forholdet snart vil blive afsluttet.

Normalt er det forventet, at der efter undskyldninger ændres adfærd og handlinger. Det sker ikke sammen med denne persontype.

Det kan vel være, at der ændres eller justeres på adfærden, men den kan ikke fastholdes over længere tid. Mine egne erfaringer - både privat og i forbindelse med mit arbejde – har indtil nu været på max 2 uger inden tilbagefald. Herefter følger ofte intensivering af adfærden.

Med kaos i kølvandet

Stimulanser bruges i alle afskygninger lige fra alkohol, stoffer, forbrug og porno.

Behovet for spænding og for at bryde med ensformigheden sker gennem utroskab, quicklån, småraspen, tyveri og overtrædelse af især farthastigheder.

Fantasterier, løgn og omskrivninger bruges til at opretholde eget selvbillede som grandios og berettiget – og ikke mindst for at undgå at blive set i rette lys.

Personen er ubevidst klar over, at der er noget, der ikke er, som det skal være.

Qua opvækstbetingelser og heraf ødelagte fornemmelser af eget værd og sig selv i forhold til andre, er personen nødt til at agere som ovenstående.

Dette er ikke en undskyldning for personens handlinger. Det er en forklaring, der skal bidrage til forståelse for personens adfærd.

Det er mit håb, når du læser med på siden her, at du ser dette i rette lys.

Du kan ikke fikse noget, andre har opgivet længe før dig.