Psykopat, psykopati, psykopatisk eller ”bare” psykopatiske træk

Generelt fremstilles persontypen, som var de en helt anden menneskerace. Vi forklarer med analogier ud fra dyreriget, hvor fx ulven i fåreklæder hyppigt bruges. Vi ved ret hurtigt, hvad der så er tale om og hvordan man har oplevet for psykopaten og det traumatiserende samspil.

Kan du huske frikvartererne i Folkeskolen? Har du sidenhen mødt voksne, der minder om det, du så - eller for den sags skyld selv har oplevet, så ved du også, at nogle mennesker er værre end andre - og ikke mindst opfører sig værre over for bestemte personer.

Ordet psykopat er sammensat af Psyche " sjæl", "liv" og patos " lidende" – og har være brugt flittigt som skældsord lige så længe, jeg kan huske tilbage. Det gav en klar fornemmelse af, at den der havde fået det label, bestemt ikke var en god person.

De har været her altid – men alligevel forstår vi dem ikke. Hvert århundrede har haft sine måder at forklare mennesker, der er optaget af sine egne behov og drifter, så de nærmest synes at fortabe sig i dem. Der er skrevet romaner om vampyrer, ægteskabssvindlere og seriemordere – og i de senere år er der udgivet personlige fortællinger som aldrig før om psykisk og fysisk vold, hvor årsagen til ens sår på sjælen i første omgang synes at ligge uden for en selv.

Ordet psykopat har med tiden fået en noget mere negativ betydning, end det begyndte som i psykiatrien for senere at blive brugt som skældsord på samme måde som ”idiot”, ”mongol” og ikke mindst ”narcissist”.

Psykopat bruges dog stadig af fagfolk, så som læger, psykiatere, psykologer m.fl. Dette selvom de ved, at Dyssocial personlighedsstruktur eller Antisocial Personlighedsforstyrrelse som fagterm er mere præcist.

"En person med psykopati, kalder man for en psykopat. Som skrevet er det et populærbegreb, der på trods er med til at lette forståelsen." Peter Lund Madsen, Dr. Zucaroff

Grænsen mellem normalitet - og psykopati er flydende, hvor af sidstnævnte er et sæt af karaktertræk defineret ved en følelsesløs tilgang til andre mennesker og samfundet som helhed, hvor nogle har en adfærd, der går ud over al rationel forståelse. Hvor end man gerne ville, så ligger det sjældent lige for – og er man personligt investeret, så er der risiko for, at der går lang tid, før man ser og efterfølgende forstår.

Psykopatisk træk/ -stil

En adfærd, der er psykopatisk, er ikke ensbetydende med, at man er psykopat. Psykopati findes i mange grader alt efter individuelle personlighedstræk. Man kan altså have nogle af trækkene, uden der er tale om diagnose. Man kan opføre sig psykopatisk – og nogle mere end andre. Andre igen på tidspunkter, hvor de føler sig presset af ydre omstændigheder - men ellers ikke.

Det bliver formidlet, som var det skrevet i sten - og man tager en tid ordene til sig i tillid.

At alle psykopater er narcissister, kan umiddelbart føles rigtigt, men det er ikke tilfældet. Når det bliver sagt, som var det korrekt, er det fordi der ikke er taget højde for den narcissist, der opfører sig psykopatisk - og som har erfaret, at det virker.

Der er blevet sagt meget - og meget af det, der bliver delt, er personlige erfaringer efter at have slået sig på en person, der på mange måder opfører sig manipulerende og uigennemsigtig - og meget af det, der bliver delt, formidles som var det samme persontype.

Man ved rent faktisk ikke, hvad der er hvad – altså medmindre personen er diagnosticeret, og dermed har papirer på en patologisk personlighedsforstyrrelse.

I forsøget på at finde bare lidt mening med galskaben, kastes der kræfter i et område af ens liv, der i bund og grund ikke fører den heling med sig, man egentlig higer efter. Også derfor er rådet altid herfra at beskrive adfærd, handlinger og droppe navneordene - og ikke mindst de knap så flatterende tillægsord, der har det med at følge i kølvandet for at beskrive oplevelserne med personen.

Psykopater er ikke narcissister - eller omvendt

Hvorfor psykopater ikke er narcissister, er der flere årsager til. Om det i grunden er så vigtigt, det tænker jeg ikke – men det nu alligevel sagt så tilpas ofte, at jeg herunder vil gennemgå forskellene, og forklare, hvad der kunne ligge bag, det man har stået til måls for.

Psykopati er som skrevet ikke indenfor et spektrum, men rettere grupperet alt efter, om de psykopatiske træk er til stede hele tiden hos personen.

Narcissisme derimod ligger på det, man kalder et spektrum – og bliver indtil videre beskrevet, som alt lige fra fornemmelsen af sig selv som fantastisk på en god dag - til det, der af andre (end personen selv) opfattes som mere end slidsom.

Patologisk narcissisme har hidtil været beskrevet som den grandiose og den skjulte narcissist. Denne firkantede måde at se narcissisten på er dog under kritik, da der argumenteres for, at kategoriseringen er en fejltolkning af blandt andet narcissistens indre liv.

Psykopaten kan på mange måder minde om narcissisten – og omvendt – men som så meget andet indenfor personlighedsforstyrrelser, så er det i detaljerne, man finder nuancen. Det er to forskellige personlighedsforstyrrelser, der kommer forskelligt til udtryk, da adfærden stammer fra forskellige behov dybt hos hver især.

Grandios, egocentrede, manipulerende, berettigede - og ikke mindst bevidste om deres handlinger - og den måde, de påvirker andre, er typisk måden de bliver fremstillet. Det er, som var de skabt på lige vilkår, for nu at agere med en adfærd, der minder om hinanden.

I den oprindelige PCL-R test var grandiositet et afgørende punkt. Her var både psykopaten og narcissisten grandiose. Men selv om det kan føles ens i nærkontakt med disse persontyper, så er forskellen for psykopaten, at grandiositet er hans ”kerne”. Hvorimod narcissisten bruger grandiositet til at afstive det manglende selv. Altså er grandiositet hos narcissisten kun en del af ham.

Stabil kerne eller ikke

Psykopaten er ligeglad med hvad andre tænker, føler eller tror, blandt andet fordi han ikke har brug for dem. Hvad han derimod har brug for, er følelsen af at være herre over eget liv. Det behov har han fundet ud af at få dækket gennem det, andre kan give ham. Hvordan det ser ud, har han end ikke overvejet bare én gang.

Manglende empati hos psykopaten og narcissisten udfolder sig i den måde personen er til i verdenen på. Her ligger grandiositet og berettigelse lige for. Når ens personlighed er bygget op på eller omkring grandiositet - og man er afkoblet følelsen empati, så tager man ikke imod noget som helst fra andre, der ikke svarer til ens selvbillede - og da slet ikke, når man ikke kan mærke sig selv i forhold til dem omkring sig.

Både psykopaten og narcissisten tager på sin vej det, der af dem synes tolket som rettigheder. Der siges, at de begge går efter narcissistisk forsyning, hvilket må siges at være narcissistens drivkraft, da psykopaten langt hellere går efter sadistisk forsyning. Når personen føler det bliver for besværligt eller der ikke længere kommer det fra andre, personen mener at have brug for, går han videre til den næste.

Magt og kontrol

Når der undervises i psykopati og narcissisme, bliver ord som magt og kontrol benyttet, som var de en og samme. Personlighedsstrukturen bag handlingerne afgør hvilke metoder personen benytter. Psykopaten bruger magt, da han har erfaret, det virker og er den lige vej til det, han ser sig berettiget til. Sammenholdt med et grandiost selvbillede - og en hjerne, der ikke er formet til at kunne sætte sig i andres sted, da ligger magtudøvelse lige for.

Magt er for psykopaten meningen med livet. Det er livsnødvendigt - og den ultimative magt ligger i andres frygt, der udløser en indre ro, forklaret som det nærmeste, psykopaten kommer på følelsen, han oplevede i favnen på den, der var hans første – og eneste håb.

Narcissisten derimod ved instinktivt, at samme tilgang næppe sikrer hans behov for det, andre kan give ham. Stik imod gængs opfattelse, så væmmes narcissisten, når magt benyttes til at tiltvinge sig goder og privilegier. Altså så længe det ikke er han selv, der står for udøvelsen. Når det er tilfældet, da er han i kontrol. Både over varighed, intensitet og metoden, hvilket giver den ultimative følelse i kroppen.

Kontrol handler her ligesom magt om overlevelse. Når narcissisten anvender magt, så er det for at få kontrol over situationen og/eller andre. Så længe psykopaten derimod har magt, så har denne ikke brug for at udøve og/eller være i kontrol - og med sin arrogante tilgang til resten af verden, kan det for andre føles som om, det er et niveau personen ikke vil bevæge sig ned på.

Narcissisten derimod famler rundt i kaos, hvor kontrol over sine omgivelser er afgørende for ikke at blive opslugt af livet og andres krav til personen. Krav denne i et parforhold med tiden alligevel ikke kommer til at kunne leve op til.

For at få styr på omgivelserne - og af den vej ro i sit indre kaos, benytter narcissisten sig derfor af alle tænkelige midler, hvor en af metoderne er at styre andre med alt, der gennem tiden er landet i personens følelsesmæssige værktøjskasse - og som er erfaret virker til formålet.

Grandios eller punkteret

Psykopaten forsætter, hvad der tidligere har virket. Man mener, at til forskel fra narcissisten bliver psykopaten bedre til at skjule for at kunne forsætte det, der tuner behovet for et kick. Metoderne bliver mere raffinerede, og han ”shopper” ikke rundt som narcissisten for at finde det, der virker for ham.

Narcissisten roder rundt i livet på så godt som alle tænkelige måder. Der er ikke et forankret ståsted i personen, og det kommer til udtryk i det daglige. Som pårørende til narcissisten kan det føles, som står man overfor et lille barn med store knogler. De forsøger sig med en adfærd og taktikker, der er en 2-5-årig værdig for så at finde ud af, at heller ikke det virkede.

Narcissisten bliver så godt som altid opdaget i en af sine mange forsøg på at være i sit eget kaos – og når det sker, kommer personen på overarbejde. For ikke at brænde sammen i sit hoved, tyer personen til alle tænkelige virkemidler, der tidligere syntes at have fungeret. Upåagtet hvad man som pårørende her måtte tænke.

De forsøger at holde sammen på deres liv ved at gøre hvad der tidligere har virket, men glemmer eller kan ikke tænke tanken helt til ende. Resultatet af det bliver, at personen bare gør noget for at slippe væk eller skjule sine handlinger. Det er her, man kan finde fx flasker med alkohol i vasketøjskurven, fordi alle tidligere gemmesteder er fundet – og personen har end ikke overvejet, at denne nok engang selv stod for alt vasketøjet – men bare ikke længere.

Når narcissisten bliver opdaget eller konfronteret, er der stor risiko for et vredes- eller raseriudbrud. Der er to ting i dette. Det ene er den evige frygt for at blive opdaget som det intet værd personen i grunden føler sig. Det andet er behovet for at være i kontrol. De to ting kombineret kommer med tiden til at koste de pårørende deres fornemmelse af balance i livet.

Psykopaten derimod går ikke fra det ene til noget andet. Han er målorienteret og forsætter ofte samme handlinger – fordi han kan. Han husker og lærer derfor af sine fejl – men er til forskel fra narcissisten ligeglad.

Narcissisten lærer ikke på samme måde af sine fejl, men bliver derimod bedre til at modificere dem, så adfærden i hans eget hoved bliver mere legitim og/eller lettere at skjule – og dermed endnu mere uigennemskuelig for den person han, lige på nuværende, er afhængig af.

Begge går de efter at mærke suset af liv strømme igennem kroppen. De er hver især afhængige af den følelse og går hårdt efter at opnå den. Det evige behov for spænding, et højt niveau af endorfiner og/eller adrenalin, der bruser i kroppen og opnås gennem andre.

Psykopaten har ikke brug for at stive sig af på andres ydre eller ting. Når han ”går ned på det niveau”, så er det for at fremstå grandios. Det er væsentligt forskelligt fra narcissisten, der helst ikke går under det niveau, han selv mener, får ham til at fremstå i rette lys. Når han så alligevel gør det, så er det for at opfylde andre behov og når det opdages, da lyser skammen ud af alle sprækkerne.

Det starter forskelligt - derfor er persontyperne det også

Deres indre følelsesliv kan være svær at forholde sig til som pårørende. Den evige jagt på suset er opslidende for alle andre end personen selv - og man kan gennem forholdet se sig selv som tilskuer til en adfærd ude af proportioner, hvad angår impulsivitet, obskure, ydmygende, distancerende og/eller hård sex, homoseksualitet dog kamufleret som homofobi, lovovertrædelser (fx færdselsloven), normbrud (fx efterlade sine små børn alene hjemme/ubeskyttet sex og utroskab). Man forstår det ikke, for uanset hvordan det fremlægges af personen, så giver det ingen mening.

Man kunne tro, at repressalier og/eller straf ville bide på de her persontyper – og vel mest fordi man ud fra sig selv tænker, hvad der er i orden - og hvad der bestemt ikke er det.

Ud over, at skaden er sket meget tidligt i disse personers liv - og deres hjerner derfor er skruet sammen på en anden måde end de flestes, så er der i forhold til repressalier et overset faktum, man bør have for øje hos både psykopaten og narcissisten.

Når man har været målet for disse personeners følte berettigelse og heraf handlinger, så får alle uden undtagelse på et eller andet tidspunkt nok. Det er her, man ser sig selv trygle om ændringer af den andens adfærd med gråd og/eller vrede. Taget i betragtning, at psykopaten næres af andres følelsesudbrud og/eller frygt, så er det en taktik, der kun ender med at gå ud over en selv.

Tager man narcissistens grundlæggende angst for at blive forladt og dennes evige ubevidste fornemmelse af skam in mente, så skader man kun sig selv i forsøget på at komme gennem til personen. Det værn, der er bygget op omkring personen, er lavet for at beskytte ham mod andres vrede og svigt – og det har indtil nu virket. At tro man med kærlighed eller vrede kan komme igennem det skjold, det er dømt til at gå galt for alle andre end den, der er grunden til ens gentagne forsøg på at trænge igennem.

Desuden oplever narcissisten repressalier som både et svigt og en devaluering af hele personen – og fra det sekund man har valgt at forsøge sig med vrede, gråd, forskyde skyld og/eller skam, i det øjeblik træder personens forsvarsmekanismer i gang. Man har åbnet for såret – og den evindelige kamp for at holde det lukket, går nu for alvor i gang i personen.

Den kamp er der kun en taber i – og uanset hvad man måtte tænke og føle om den sag, så har narcissisten ikke ”råd” til at tabe den. Alle midler bliver derfor taget i brug – og her er der kun en vinder.

Når man ikke kan tage ansvar

Straf er forsøgt som middel i forsøget på at ændrer adfærd lige siden vi mennesker satte vores ben på jorden. Hos både psykopaten og narcissisten har det indtil nu vist sig som at slå i en dyne og det uanset nok så hårde fængselsdomme for det, der er begået.

Når man som psykopaten er ligeglad med både forseelsen og den efterfølgende straf, så er det op ad bakke at straffe sig til adfærdsændringer. Det sammenholdt med, at intet på noget tidspunkt i livet kan sammenlignes med de oplevelser personen har haft fx gennem sin opvækst. Han overlevede på trods - og hvad end der kommer til at ske herefter vil, han også overleve.

Narcissisten er ikke ligeglad med straf og gør alt der er i personens magt på at skubbe skylden fra sig. Det samme gør psykopaten, men denne gør det fordi han kan. Narcissisten fordi det bringer skammen til overfladen. Det til trods vil han alligevel gentage, hvad der tidligere har givet følelsen af spænding i kroppen. (Utroskab, hastighedskørsel, sex på en rasteplads, mens børnene er alene hjemme - og gerne med samme køn, da det topper følelsen af at gøre noget forbudt).

Personen er kommet afsted med det før og han kan derfor gøre det igen. Udefra kan det virke som berettigelse, men det er følelsen af spænding, der overstiger evnen til at reflektere over konsekvenserne. Det sammen med den manglende evne til at kunne sætte sig i andres sted, kan kun skabe problemer for især dem, det går ud over.

På siden her og Facebooksiden www.facebook/udaftaagen vil du kunne læse mere om narcissisme, psykopati, maligne narcissist og psykopatiske narcissist.