Narcissistisk psykopat eller psykopatisk narcissist?

Psykopat, narcissist, narcissistisk psykopat eller psykopatisk narcissist? Er du forvirret? Hvis du er, så forstår jeg dig til fulde.

Det her er et område, der er fyldt med lægmands udlægninger, meninger og ikke mindst et utal af synsninger – og nu får du så lige en mere’s.

Det er som om, jo mere letfordøjeligt det er at gå til forklaringer, der mest af alt er fyldt med tillægsord, jo hurtigere bliver man enig. Der er dem - og så er der alle os andre!

Fordi jeg ikke er den store fortaler for stigmatisering, men gerne vil have adgang til så faktabaseret viden som muligt, så skriver jeg, som jeg gør.

Narcissisme er en spektrumlidelse.

I ICD-10, der bruges i blandt andet Danmark (officielt), arbejder man indtil videre med ”Dyssocial personlighedsstruktur”.

Da narcissisme ikke er en del af ICD-10 anvender også danske psykiater m.fl. DSM-5 (snart DSM-6).

Dette diagnosesystem anvendes i blandt andet USA, Canada og Australien. Her bruges termerne; ”Narcissistisk Personlighedsforstyrrelse” om narcissisme og ”Antisocial Personlighedsforstyrrelse” om psykopati.

En spektrumlidelse kan spænde lige fra en fornemmelse af sig selv som fantastisk på en god dag - og til det er en gennemgående følelse. Er det i den ende af spektret, så har det det med at gå ud over personens nærmeste – og alt for ofte i en sådan grad, at man er mærket for livet.

Når jeg skriver, så er det ud fra egne erfaringer og litteratur skrevet om hjernes udvikling i et så sundt miljø som muligt - og det stik modsatte. For mig at se, er det her forklaringerne ligger om, hvorfor nogle mennesker bliver mere slidsomme end andre – mere ødelagte - og derfor forsætter det, der er lært tidligt i deres opvækst.

Den viden, der er på området, er i konstant udvikling - og sker blandt andet i takt med forskning i børns traumer, og den måde det udmønter sig på senere.

Så hvordan ser det ud, når man står over for en psykopat eller en narcissist - og hvad med hybriden narcissistisk psykopat?

Narcissistisk psykopat??

Diagnoser er noget, der er forbeholdt psykiatrien!

Vi andre kan synes og tænke en masse, men det er kun det. En tid kan vi i grænselandet mellem at synes og vide, se os selv fastholdt i en masse tillægsord om både ”dem” – og ikke mindst deres ”ofre”.

Det fyger omkring med ord som narcissister, psykopater, bevidst ondskab, - bedrag og manipulation – og det kan være der, man har brug for at være, indtil man har fået mere ro i sit nervesystem.

Jeg indrømmer – jeg forstod ikke koblingen af narcissist og psykopat – og slet ikke, hvordan de to ord kunne sættes sammen uden forklaring, som var det fakta.

Dykker man ned i forsvarsmekanismer og hvordan mennesker gør brug af disse, så ser det forskelligt ud alt efter, hvad vi kommer fra. Mon ikke også, det er derfor, man en tid ser sig selv genkende personen som et omsorgssvigt menneske?

Læser man om forsvarsmekanismer grundlagt tidligt i opvæksten, så bliver det tydeligt at sammensmeltningen er noget rod. I bogen ”Drengen, der voksede op som hund” belyses der gennem flere eksempler om omsorgssvigtede børn netop det.

Jeg har påstået - og gør det indtil nogen fortæller mig, at jeg klart tager fejl – og ikke mindst hvorfor; man kan ikke være narcissistisk psykopat! En påstand, der bakkes op af viden om forsvarsmekanismen narcissisme og psykopati - og bliver langt mere nuanceret, når man beskæftiger sig indgående med dannelse af individet.

Hvad er forskellen på narcissisten og psykopaten? Hvorfor er psykopater ikke også narcissister? - Og hvad er så en psykopatisk narcissist?

Narcissisten!

Jeg vil påstå, at de her er nogen af de mest misforståede mennesker, der indtil videre har været oppe at vende hos psykologer, psykoterapeuter, coaches, rådgivere og livets skole–terapeuter.

Men inden du overvejer at hive mig ind over bålet, så lad mig skitsere afgørende forskelle på narcissisten og psykopaten:

• Narcissister har ikke brug for magt!
• Kontrol er livsnødvendig for narcissisten.
• Narcissisten har et falsk selv – det har psykopaten ikke.
• Den fælles fantasi – det er her du kommer ind!
• Grandios er én del af narcissistens personlighed.

Magt er vigtig for narcissisten – men ikke for at have eller opnå det. Magt ligger alene i, hvordan det opfattes af andre - og hvorvidt det ser ”godt ud”. Det er derfor ”fint nok” at være Kaptajn frem for Oberst.

Kontrol er rart, når ens hjerne er udfordret– og er der noget narcissistens hjerne er, så er det det! Der er ofte sagt, at de udøver kontrol over andre - fordi de er onde, manipulerende - og andet, der forklarer deres handlinger som bevidste.

Narcissisten er ikke bevidst om sin adfærd, og hvordan de påvirker andre! Det er en selvmodsigelse, da det kræver at kunne sætte sig i andres sted. For at kunne sætte sig i andres sted, skal man have lært at være objektkonstant.

Objektkonstant bliver man i samspillet med primær omsorgsgiver (oftest mor). Er ens første tid præget af oplevede svigt – og har de været for voldsomme og/eller gentagende, da påvirkes man i varierende grad!

De forsvarsmekanismer, man har været nødsaget til at benytte for ikke at dø, bliver senere dem, vi møder hos personer, der kunne tyde på at ligge inden for blandt andet Cluster B personlighedsforstyrrelser – og ja, er man codependent, så kan man genkende nogle af mekanismerne i sig selv.

Narcissisten gør, som de gør, fordi de kan – og så længe de kan. De har lært det her virker, fordi det tidligere har givet dem, det de har haft brug for. Det er ikke anderledes end hos andre mennesker.

De er dog mere opmærksom på repressalier end psykopaten - og kan regulere sin adfærd for at undgå eller mindske risikoen for straf, men de glemmer. Hvilket både koster dem selv – og ikke mindst deres nærmeste store kvaler, da man konstant ser sig selv forsøge at få noget til at virke, der i bund og grund altid har været ødelagt.

Der, hvor det bliver mere end anstrengende for fx pårørende, er det iboende behov personen har for ikke at gå til grunde, blive afsløret og i værste fald miste sig selv og derfor dø. Dramatisk – ja – men hav in mente, at tidligere erfaringer var svigt fra nærmeste omsorgsgivere - og da det skete, var det længe inden personen på nogen måder kunne klare sig selv.

De vil gå længere end langt for at holde facaden og for ikke at blive genkendt. De ved instinktivt, at sker det da mister de alt det, der kan opretholde, hvad de har kæmpet for. De padler så at sige på dybt vand for ikke at drukne. De ligger altid i rørt vande og forsøger at holde næsen lige akkurat oven vande for ikke at gå til. For at det kan lade sig gøre, har de brug for at være i kontrol.

Hvordan det ser ud, er lige så forskelligt som der er mennesker til. En af måderne er ved at styre omgivelserne på den måde, der tidligere har virket. Alt, der kan bruges som ”planke”, så de ikke drukner ned i intetheden - og de holder krampagtigt fast, når de først har den, der er villig til at agerer ”planke”.

Forsyninger er narcissistens ”planke” i et evigt oprørt hav. Sex, succes, penge, tjenester, titler, status og frihed samt andres status, titler, penge og anseelse, bliver som en ”livline”, de en tid kaster ud for at få opfyldt deres behov for aldrig at komme til at mærke smerten, da de første gang mistede adgang til at blive elsket.

Fordi omsorgsgivere svigtede lærte personen blandt andet, at mennesker på et eller andet tidspunkt forsvinder for at blive væk eller kun være der på betingelse af personens ydre præstationer.

Forsyninger er lettere at gå til og fastholde end menneskers flygtige kærlighed, der på et tidspunkt viser sig at være på betingelser.

Fordi ”andre” er potentielle svigt, da søger narcissisten liv gennem ”andet”!

Narcissister har et falsk selv – denne del er af afgørende betydning for hvorvidt, man står overfor en narcissist eller en psykopat.

Det falske selv har narcissisten haft brug for at lave for at beskytte sig fra overgangen fra symbiosen med mor til at blive mere og mere sig som individ.

Narcissisten har til forskel fra psykopaten ikke fraspaltet sig, men har været nødt til at lave en ”fantasi” om især mor. Det er den fantasi personen til stadighed forsøger at gennemleve senere i alle livets forhold. Et ”projekt”, der er mere end slidsomt for nærmeste pårørende konstant at deltage i.

Personens beskyttelse mod en verden, der kunne koste denne livet, er ved at opbygge et ideal-jeg.

Det er altid ideal-jeget, der bliver søgt gennem andre. Personen kan ikke søge nuancen, da det længe er gået tabt til det manglende eller uhensigtsmæssig samspil med mor. Herudover har ”narcissisten” tidligt erfaret at ved at føje eller tilfredsstille fx mors billede af sig selv, da har personen vundet mors gunst eller er blevet skånet for hendes vrede/svigt.

Det er ideal-jeget, man møder, når man forelsker sig i narcissisten. Da personen har lært hvad, der skal gøres og siges for at få andre til at elske sig, da bliver det en adfærd, der trækkes direkte på. Så længe man formår at deltage i personens behov for spejling af ideal-jeget, da går det godt.

I det øjeblik man løsriver sig den fælles fantasi, da genoplever personen barndommens traumer – og en evig latent dødsangst og følelse af skam dukker op til overfladen. Den angst vil personen gøre alt i verden for ikke at mærke. Det er blandt andet her devalueringsfasen stille og roligt begynder at folde sig ud, for at blive gentaget indtil du har ”bevist”, at det er rigtigt nok; heller ikke dig kan personen regne med.

Narcissisten ved, at I sammen er nødt til at være i en fælles fantasi – og arbejder i starten hårdt gennem love bombing for, at det kommer til at ske. Personen sætter dagsordenen for, hvad der skal ske mellem jer og ”tester” din villighed til at ”hjælpe” med at løsrive sig fra ”mor” og skabe sit eget billede af sig.

Den del kan man uforvarende komme til at deltage i, når man ikke mærker sig selv – og egne grænser! Det er også i love bombing-fasen narcissisten – præcis som dig – føler sig mest i live. En følelse I begge på sigt forsøger at søge tilbage til – indtil det ikke længere er muligt.

I den følelse af svigt, kombineret med behovet for at fastholde sit ideal-jeg, da bliver man kasseret. Man levede så at sige ikke op til personens billede af sig selv – og satte ved sit forsøg på at løsrive sig den fælles fantasi spørgsmål ved ideal-jeget. Når det sker, da ”fjerner” man personen fra jordens overflade – og denne kæmper som var det for sit liv for ikke at gå til grunde.

Det er her, man ser volden blusse op – og det er her, man uforvarende bliver genstand for narcissistisk raseri - og/eller hvad personen føler skal til for at genoprette den skade, ideal-jeget har lidt.

Narcissister bruger sin grandiose adfærd som en oppustelig redningskrans, som kun han kan være i!

Nuancerne er flere end der desværre ofte bliver givet udtryk for, når man læser om de her mennesker. En af disse ligger i den påstand, der bliver hyldet som var det den rene sandhed. Grandiositet!

Narcissisten er ikke grandios! Grandiositet er et element i narcissisme til understøttelse af det skrøbelige selv. Også derfor er narcissisten til forskel fra psykopaten afhængig af forsyninger.

Malign narcissist!

Da jeg dykkede ned i, hvordan man bliver påvirket af andre menneskers uligevægt, var det blandt andet for at finde ud af, om min far var psykopat. Hans egen læge havde givet ham beskeden tilbage i 1990’erne – og dengang var det ikke svært at se sammenhængen.

Denne personlighedstype forvirrer totalt - og er den narcissist, der kan få en til at undre sig i den grad, om man har været udsat for en psykopat eller en narcissist.

Malign narcissisme bliver ofte sammenlignet med psykopati. Denne narcissist er forbeholdt mænd. Derfor bruger jeg ”han” her. At ”han” også var min far har lige her ikke så meget med sagen at gøre.

Den maligne narcissist er ikke konstant psykopatisk – men når denne udfolder sig som sådan, da er man i overhængende fare.

Han har brug for at bevare kontrol over eget liv. Så meget, at sker det ikke, er det der, man møder den psykopatiske narcissist i et narcissistisk eller rettere et sadistisk raseri.

Hvad der er udløsende faktor, er altid bestemt af ham - og kan ikke debatteres! - Og det uanset om du er partner eller personens eget barn.

Kun en lille del af narcissister er psykopatiske. Opfører de sig psykopatiske, så er det situations- og individafhængig – og hvorvidt de har ”fået smag for” sadistisk forsyning.

Den maligne narcissist (eng. The malignant narcissist) minder om en psykopat i sin adfærd. Han er ikke psykopat - men tæt på i forhold til spektret.

Som skrevet kan man møde det blinde raseri hos alle narcissister. Det sker, når de føler sig/bliver afvist, svigtet, nedgjort og andre ting, der har det med at ramme hårdt på deres følte selvtillid.

Problemet med narcissisten er, at denne føler sig berettiget til at handle på det følte svigt – og især den maligne gøre det uden proportioner. Igen trækker personen på forsvarsmekanismer, der er lært i samspil eller på grund af primære omsorgspersoner. Erfaringer, der kan koste personens nærmeste deres mentale helbred resten af livet efter at have været i forhold med den maligne narcissist.

Den maligne narcissist er en psykopatisk narcissist!

Som alle andre narcissister, har han brug for narcissistisk forsyning. Narcissistisk forsyning kan lige vel være andres frygt som at være den akse jorden drejer sig om. Denne narcissist vil være bemærket – og er ligeglad med om det er som et opfattet flinkt menneske eller som et direkte aftryk af fanden selv.

Han går hele vejen for at være i centrum. Kan man ikke være feteret, så kan man være frygtet! Heller en sviner og en fornærmelse end at blive ignoreret. Oplever denne sig overset, da oplever de nærmeste narcissistisk raseri, der i sit udtryk kan tolkes som psykopatisk.

De her mennesker er godt trænet i at lade som om – og de ved, hvilken effekt de har på andre. Ikke bevidst som, at de står op om morgenen - og tænker for sig selv: ”I dag vil jeg være et rigtigt dumt svin”! At de ofte er det i en eller anden grad, inden dagen er omme, er en noget anden sag.

Den maligne narcissist går ind under huden på den person, de har udset sig som narcissistisk forsyning. Behovet for forsyning er er af afgørende forskel for, hvorvidt man står overfor en psykopat eller malign narcissist.

Denne narcissist kan ikke være sin partner tro. Det uanset hvor de befinder sig sammen i deres parforhold og fælles livscyklus. Om de lige er blevet gift, om partneren ligger og svæver mellem liv og død, mens hun kæmper for at give liv til deres fælles barn.

Han er promiskuøs. Dette drive betyder også, at han ikke skelner til, hvem denne har sex med – om det er et fysisk tiltrækkende menneske eller af eget køn, selvom han giver udtryk for at være heteroseksuel.

Som hos alle andre narcissister opretholder forsyninger, ”narcissistens” grandiose billede af sig selv.

Er man i forhold med en malign narcissist, der tjener man enten til at opretholde, hvad end han mener er hans - og det han har vurderet, er hans berettigelse; - at jorde, ydmyge og fratage dig din sidste livsgnist – fordi han kan – og fordi det fastholder dig i hans billede.

Ergo: er du pårørende, så kan han bestemme, om du skal leve eller dø - eller om du ”bare” går fra en episode med skrækken eller ydmygelsen. Han har kontrollen! Ikke fordi han dyrker magten (psykopatens grandiositet) – men fordi han har brug for den!

Psykopaten!

Jeg forholder mig i dette afsnit ikke til hjerneskader m.v., der kan betyde, at en person ændrer adfærd fra ”almindelig” til psykopatisk.

Ofte møder jeg det udsagn, at alle psykopater er narcissister. Det kan måske føles sådan, men forskellen ligger som skrevet tidligere i, hvorvidt personen formår objektkonstans - og hvordan grandiositet kommer til udtryk!

Psykopater (Dyssocial Personlighedsstruktur (ICD-10) / Antisocial Personlighedsforstyrrelse (DSM-5 – snart: 6) kan ses hos lige fra den hjemløse, der har meldt sig helt ud af samfundet til bandelederen, til brandmanden eller for den sags skyld hjertekirurgen. (Ikke at de er – men de er mere repræsenteret i risikofyldte erhverv).

Den hjemløse kan have meldt sig ud af samfundet, da denne er af den overbevisning at kunne være fællesskabet foruden. Er bandelederens grundstruktur grandios, så har det sit helt eget udtryk. Det samme gør sig vel gældende for de sidst to nævnte, hvis deres personlighed er grundlagt i psykopati.

Hvis brandmanden/kirurgen har en adfærd, der får dem til at fremstå psykopatisk, da vil det (pænt sagt) være belastende at være nær kollega eller pårørende. Men under udførsel af jobbet, da vil de begge være målorienterede. Det kombineret med behovet for kicket, når adrenalin bruser i deres årer, kommer her andre til gode. Begge vil efter udførelse være videre med sit upåvirket af, hvad du måtte synes om deres heltegerninger. Der er ikke et iboende behov for at spejle sig i andres holdninger og meninger. Den del er der lukket helt ned for.

”Psykopaten” som fx bandeleder? Han er ikke anderledes end hvad man kunne opleve ved ovenstående. Det kommer bare til udtryk forskelligt. I en konfrontation, som han selv vælger, hvad der er årsagen til – fordi han kan, kan der være flere udfald af en magtdemonstration. Det er personen, der her bestemmer, hvad der skal ske. Det vil more personen at se, hvordan den udsete reagerer på enten en brækket skulder eller et håndled. Hvad andre tænker er så evigt ligegyldigt. Der er ingen grund til at få det til at se godt ud.

Den hjemløse? Hvem bekymrer sig længere om ham? – Og måske derfor!

Psykopaten er ikke narcissist fordi:

Magt er livsnødvendig for psykopaten. (For narcissisten er det kontrol).

Personen gør som det passer vedkommende. Hvordan det ser ud, har personen end ikke overvejet bare en gang. Personen tager det denne føler sig berettiget til, fordi det føles godt.

Når psykopaten opfører sig impulsiv, så er det fordi, de har brug for kicket af adrenalin. Når det bruser gennem kroppen, mærker de sig selv – og den følelse er så tæt på den, de mærkede, da de mødte oprigtig omsorg fra deres primære omsorgsgivere.

Psykopater går ikke efter forsyninger, som man ser det ved narcissisten. De har ikke brug for at kontrollerer forsyninger. De tager, hvad de skal bruge – og de gør det, som det føles godt til, upåagtet hvad andre synes, mener, tænker og tror om den adfærd.

Penge og sex har ikke helt samme klang hos psykopaten. Det ultimative er andres frygt. Fornemmelsen af magten, der ligger i at styre med frygt, giver personen alt det denne har brug for. Det er fint nok, at der er penge og sex – men endnu bedre er det at kunne få afløb for den evige anspændte fornemmelse i kroppen.

At være genstand for psykopatens ligevægtsregulering, er alt ødelæggende for dem nærmest!

Det falske selv eksisterer ikke hos psykopaten. De er objektkonstante og deri ligger forskellen. Personen bruger ikke andre til indirekte og ubevidst at bearbejde opvækstens traumer. Man bliver derfor ikke psykopatens ”mor”, som ”narcissisten” forsøger sig med, for at gennemleve den del af separationsfasen, personen ”sidder fast i”. Psykopaten har fraspaltet sin oprindelige mor så grundigt, at der kun er personen selv tilbage. Ergo er andre så evigt uvæsentlig. Man er der ikke som individ. Man er der som genstand!

Den fælles fantasi! Psykopaten har kappet alle båndene i et afgørende forsvar. Han er så at sige ”smasket” på at andet tidspunkt i sin opvækst end ”borderliner”, narcissisten eller codependent. De har ikke brug for at være i den fælles fantasi, der præger narcissistens behov for at genleve separationsfasen med ”mor”.

For psykopaten betyder det, de er målorienterede, - bevidste og forsætter ofte samme handlinger – fordi de kan! De lærer af deres fejl, men er til forskel fra narcissisten ligeglad. Hvis denne tages i en kriminel/umoralsk handling (fx utroskab, småraspen, tyveri, skattesvindel mv.), flyttes fokus øjeblikkeligt fra personen selv. Herefter kan adfærden forsætte med de justeringer, der skal til i håbet, om ikke at blive opdaget.

Psykopaten og narcissisten gør, som de gør, fordi de kan! – Og så længe det er muligt!

Psykopaten ændrer ikke adfærd ved fx straf, men bliver bedre at kunne skjule for at kunne forsætte.

Er det mord, der tuner arousalniveauet, da forsættes ”samme stil”, der i sin tid blev lagt ud med. Metoderne kan blive mere raffinerede eller øges over tid – men personen ”shopper” ikke rundt i, hvad der virker.

I følge Robert Hares oprindelige PCL-R test omkring psykopati er grandiositet afgørende. Psykopaten er grandios - og har, som skrevet, ikke brug for narcissistisk forsyning for at regulerer deres selvværd.

Ofte bliver ”psykopaten” sammenlignet med ”den ensomme ulv”. Ud fra et etologisk synspunkt, så kan det næppe gå for at være en parallel. Jeg vil nærmere kalde det en metafor.

Skulle man se psykopaten som en ensom ulv, så må man også se ind bag adfærden, der desværre for de det går ud over udmønter sig i overgreb. Disse mennesker går efter at nedlægge sit udsete offer. De genkender den svage i flokken - og de afskærer denne, så de kan lave deres ”kill” uden andre kommer dem til undsætning.

Kort sagt!

Narcissister kan opføre sig psykopatiske – men har brug for andre for at gennemleve ”løsrivelsen” fra mor. De har på et tidspunkt i deres opvækst mødt svigt på en måde, så de har været nødt til at beskytte sig for ikke at dø i den manglende – eller misforståede omsorg.

Fordi personen ikke er mødt, så det lykkedes at ”løsrive” sig mor, da forsøger personen at gøre det gennem andre.

De kaster en tid alt ind i forsøget. De spejler alt i andre, andre gerne ville var deres ideelle jeg. Så længe man vil være med i ”spejlingen” og ikke forsøger at være sig, da fungere forholdet.

Når man begynder at trække sig eller siger fra overfor de mange begyndende ”test” for at afprøve, om det man siger, også er det man gør – og personen vurderer, man ikke holder ord – da går man fra love bombing til devaluering – og på sigt til endelig kassering. Hvor længe man deltager i denne cyklus er blandt andet afhængig af egne grænser – og ikke mindst om man selv ser dem.

Narcissisten er ikke objektkonstant. Blandt andet derfor er de enten utro og/eller laver forskellige moralske – og/eller lovovertrædelser. De er ikke målorienterede og er normalt heller ikke impulsive som psykopaten.

Narcissisten evner ikke at lære af sine fejl og ændre adfærd. Derfor forsætter de samme adfærd, ligegyldig hvem de nu er sammen med - eller hvem der er gået ud af forholdet.

Narcissister er ikke antisocial! Personen er afhængig af narcissistisk forsyning som gjaldt hans liv af det. Også derfor ser man narcissistisk raseri, når forsyninger forsvinder.

De har brug for forsyninger – og de har brug for ikke at komme i kontakt med smerten fra det tidlige svigt. Sex -, porno, alkohol og/eller stoffer ligger her lige for.

Herudover bruger narcissisten andre for at fjerne den evige følelse af skam og frygten for at gå til i mangel på kontrol.

Deres liv foregår gennem andre. De er her i grunden ikke – og instinktivt ved de, det er sådan – og de skammer sig over det!

Meget af den viden, der er delt inden for bare de sidste par år om de forskellige aspekter i narcissisme, har åbnet for en langt mere nuanceret formidling på området.

Tidligere har det været præget af ”synsninger”, men det er mit indtryk, at flere gerne vil vide i stedet for at få ret – og af den vej blive fastholdt i det traume, det er at have været udsat for psykisk partnervold.