Narcissisme og Gaslighting

Narcissisme er karakteriseret ved grandiose tanker om egen betydning, behov for beundring, og en mangel på empati over for andre. Et centralt træk ved narcissistisk adfærd er brugen af manipulationsteknikker, hvoraf gaslighting er en fremtrædende strategi.

Gaslighting som manipulationsstrategi

Gaslighting refererer til en form for psykologisk manipulation, hvor en person forsøger at få en anden til at tvivle på sin egen opfattelse af virkeligheden, sine følelser og sin dømmekraft.

Begrebet stammer fra Patrick Hamiltons skuespil "Gas Light" og den efterfølgende filmatisering, hvor en mand manipulerer sin hustru til at tro, at hun er ved at blive sindssyg ved konstant at ændre små ting i deres hjem og benægte, det er sket.

Gaslighting bliver også af fagfolk fremstillet som en systematisk og målrettet måde at nedbryde et menneskes selvtillid og selvværd på. En manipulation, der kan finde sted i både familier, på arbejdspladser og i parforhold.

Jeg er dog uenig i den fremstilling, da gaslighting bliver brugt forskelligt alt efter om der er tale om en psykopat eller en person forankret i et narcissistisk forsvar. (Læs mere i artiklen her: www.udaftaagen.dk/artikler/psykopat-psykopati-psykopatisk-eller-bare-psykopatiske-traek )

Narcissistiske træk og gaslighting

Personer forankret i et narcissistisk forsvar er ofte drevet af et behov for at beskytte et skrøbeligt jeg gennem en falsk selvfremstilling. De skaber et "falsk selv", som kun tillader positive træk og afviser alle negative aspekter, for ikke at komme i kontakt med en latent dødsangst.

For at opretholde en alt overskyggende overlevelsesstrategi projicerer de egne fejl og mangler over på andre.

Gaslighting bliver her en væsentlig mekanisme, hvor persontype forankret i et narcissistisk forsvar fabulerer og deler med den anden som var det det hele sandhed. Dette er så indøvet en forsvarsstrategi, at man som modtager en tid vil være overbevist om ordene fra personen, der deler dem.

Som en naturlig del af al menneskeligt samspil stoler vi som udgangspunkt på det der bliver sagt – og vil i første omgang internalisere den skam persontypen ikke selv kan være med.

Effekten af Gaslighting

Fordi ens virkelighedsopfattelse gang på gang bliver skubbet til - og ofte under vredes udbrud og efterfølgende love bombing, så vil man med tiden tvivle mere og mere på sin egen dømmekraft.

Kortisol er her en af de afgørende årsager til, at man bliver mere og mere forvirret, da hormonet påvirker centre i hjernen, der sikre hukommelse og overblik.

Ergo en ødelæggende spiral med store konsekvenser for ens mentale sundhed, der vil føre til en eksistentiel usikkerhed og tab af selvtillid og selvværd – og fordi man udsættes løbende for manipulation alt efter personens dagsform, så vil man over tid miste evnen til at stole på sig selv - og på andre.

Herudover bliver man så drænende træt når man beskytter sig mod følt fare og blive ”elsket” lige så lidt, der skal til, for man bliver. Med tiden vil man være så drænet, at man resignerer. Hvilket så igen fører til social isolation og ensomhed.

Spejling og projektion

Når man spejler et andet menneskes latente dødsangst, så vil man blive mentalt drænet.

Det, de færreste forholder sig til i formidling omkring gaslighting, er, at en person forankret i et narcissistisk forsvar vil kæmpe for ikke at være med alt det, der trækker personen ned.

Nogen må påtage sig denne del af personens følelsesliv, for kommer denne i kontakt med skammen, da vil en gammelkendt følelse trænge sig på. En følelse af frygt, der af et umodent nervesystem engang er blevet tolket som døden nær.

Derfor vil man også opleve, at skylden for alt det, personen ikke kan være med, vil blive givet til andre. Hvorvidt det er sandt, betyder mindre end at overleve – og fordi det bliver delt med så stor overbevisning, så vil man ende med at komme i tvivl.

Det her er et komplekst samspil, hvoraf der skal være mindst to deltagere for, at det kan lykkes.

En person forankret i et narcissistisk forsvar har brug for andre mennesker, for at regulerer et altid anspændt nervesystem – og her benyttes gaslighting.

Personen vil fabulere - og man vil forsvare sig – hvorefter personen så kan påstå sit og herefter reagere som denne har brug for, for at kunne være i sig selv igen.

Genopbygning efter gaslighting

Når man gang på gang står overfor halve sandheder eller direkte løgne, så kommer man i tvivl og sig selv og relationen.

Man ser ikke, mens man er i det, at de her opslidende mekanismer sker, fordi man forsøger at beskytte sig selv mod den andens manipulering, og måske blot subtil vrede, som ens nervesystem nok skal opfange.

Er man ikke bevidst om de her mekanismer,,så vil man langsomt blive ædt op indefra – og man vil opleve, at ens selvværd og selvtillid langsomt smuldre, uden man kan sætte en finger på, hvad der helt præcis er årsagen.

Man ved, der er noget, der ikke er, som det skal være - og man ved, at der bliver sagt og gjort ting af personen, der får en til at tvivle – men at sætte hele relationen under lup – det kan en tid være angstprovokerende og derfor ganske uoverskueligt.

Det bedste man kan gøre efter at have været trukket ud og ind af et andet menneskes frygt for at dø, er at bryde relationen.

Har man børn sammen, så er det afgørende med det samme at etablere modificeret kontakt.

Herefter søger man kun gode relationer. Man deltager i samspil med mennesker, der handler i overensstemmelse med deres ord – og for alt i verden mennesker, der ikke har brug for at genskabe ro i eget indre kaos ved at fordele skyld og skam ud til alverden med vrede og bitterhed.

Narcissisme som forsvarsmekanisme mod latent dødsangst?

Det - og hvordan man kommer sig efter gaslighting og psykisk vold, er emner, jeg holder oplæg og foredrag om.

Vil du vide mere, så kontakt mig på dd@udaftaagen.dk eller via Messenger på Facebooksiden ”Ud af tågen – offentlig blog”