Narcissisme – en spektrum lidelse

Gennem de sidste 8–10 år har der været et fokus på narcissister og psykopater, der inden for de sidste på år synes at være eksploderet.

Alle er snart narcissister eller psykopater, hørte jeg sagt på et tidspunkt, efter jeg var begyndt at læse om emnet. Det er ikke tilfældet, men det er rigtig nok, at vi alle vel kan genkende nogle af mekanismerne i os selv. Hvordan det kommer til udtryk, er individuelt og situationsafhængig.

Når man taler om narcissisme, så taler man om karaktertræk, der er til stede hos mennesker generelt, men i forskellig grad. Ifølge blandt andet Tine Wøbbe bruger man i dag betegnelsen spektrum lidelse, når man forholder sig til begrebet.

Spektret for narcissisme dækker fra sund narcissisme, som vi alle har i os i en eller anden grad - til ydrepolen narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Sund narcissisme er en af de faser, vi alle kommer igennem, inden vi er 3 år. Hvordan det sker, er afhængig af vores nærmeste omsorgspersoner og i det samspil om man går fra at blive et helt almindeligt usikkert menneske eller om man ender med ondartede narcissisme.

Som pårørende kan man synes en masse om personens adfærd, der minder om narcissisme i en grad, der ikke er sund for en selv at deltage i.

Det er også almindeligt, at man efter endt forhold kan genkende personen i de forskellige grupperinger, der er inden for spektret.

Når narcissisme påvirker andre negativ i en sådan grad, at ens mentale sundhed bliver påvirket af personens adfærd, kan man tale om personlighedsforstyrrelse.

Typisk siger man, at en person med en personlighedsforstyrrelse som narcissisme almindeligvis ikke vil evne at erkende sin adfærd som problematisk eller opsøge viden eller behandling for at ændre den.

Det er almindeligt kendt, at det sjældent er personen selv, der bliver påvirket af sin egen adfærd, men derimod omgivelserne, der ligger under for personens måde at være på overfor andre.

Selv om alt peger i den retning, så er diagnostiske etiketter alene forbeholdt lægefagligt uddannet personale inden for psykiatrien og psykologi at give sig i kast med.

For at kunne afgøre, hvor vidt man har narcissisme i en grad, så ens personlighed er forstyrret, skal personen selv deltage i tests og interview, herunder sammen med nærmeste pårørende.

Personen selv søger sjældent hjælp til udredning. Når det sker, er det typisk efter nærmeste pårørende har gjort personen opmærksom på dennes adfærd og de negative konsekvenser af den. Almindeligvis er det kun med egen interesse for at presset fra andre skal ændre sig, at personen søger hjælp udefra. Dette eller for slet og ret at opnå privilegier eller sympati fra især pårørende eller andre.

I overordnede træk er det de samme ord, der går igen, når man beskæftiger sig med begrebet, adfærden, virkemidlerne samt teorierne bag.

"Berettigelse" er af afgørende betydning for hvilken personlighed, du står overfor. Alt efter hvordan det kommer til udtryk og i hvor markant grad det gør sig gældende, vil du kunne genkende, hvor på spekteret personen måske ligger.

Egoisme kommer til udtryk på forskellige måder – og alt efter gruppering af narcissisme kan dette være åbenlys eller ganske subtilt.

Typisk for personer med narcissisme er det grandiose selvbillede/- selvforestillinger.

Forfængelighed kommer ofte til udtryk, om end det kan se forskelligt ud, så er det almindeligt. Det kan vel være personen ikke selv udtrykker dette – men gerne er sammen med andre, der opfylder dette behov.

Det samme gør sig gældende for behov for beundring og forventningen om at blive behandlet som noget helt særligt. Hvad sidst nævnte angår, så er det underordnet om det er med positiv eller negativt fortegn bare det er særligt.

Generelt er personen optaget af egne behov og bruger andre til at opretholde sit grandiose selvbillede. Dette opfattes som parasitær adfærd, men bunder primært i personens opvækst og tidlige samspil med nærmeste omsorgsgivere – og heraf omsorgssvigt.

Da det inden for personens 3. år, ikke er lykkes denne at gennemgå separationsfasen succesfuldt, har denne heller ikke lært, hvad det vil sige at være sig i forhold til andre. Personer med narcissisme formår ikke at være objektkonstante og derfor gør de som de gør.

De typiske træk hos en person med narcissisme er:

• Selvovervurdering
• Behov for opmærksomhed og/ beundring
• Forventning om særbehandling
• Forestillinger om magt, succes, intelligens og skønhed
• Et selvbillede som unik, overlegen og speciel
• Udnytter andre for egen vindings skyld
• Kognitiv empati ved behov
• Misundelig i forhold til andre og tror andre er misundelige
• Arrogant/pralende/selvhævdende
• Devaluerer og ydmyger andre
• Sårbar overfor oplevede krænkelser
• Andres grænser og prioritering af behov opfattes krænkende
• Udadreagerende med spontan vrede på oplevede krænkelser

Ovenstående træk ses listet mange steder, der handler om narcissister og krænkelser af nærmeste pårørende.

Det fremgår dog sjældent, hvad der ligger bag adfærden - og virkemidlerne personen benytter.

Mit råd til dig, der læser med på siden her: Søg forklaring – og søg da tilbage til dig selv.

Personen har haft sin tid – og så rigeligt af den.

Det her er dit liv – din heling. Den får du først, når du begynder at fokusere helt på dig selv.