Hypothalamus – og psykisk partnervold

Når man ser sig selv blive i et psykisk voldeligt forhold, så er der et utal af faktorer, der spiller ind. Mange sker i hjernen i samspil med kroppen og omvendt. Vi mennesker er sociale dyr – også derfor er vi afhængige af gode og sunde relationer for, at vores nervesystem ikke er på overarbejde tit og ofte.

Fordi der er flere ting, der spiller ind, når man befinder sig i et dysfunktionelt forhold, har jeg valgt her kun at skrive om en lille del af et ret komplekst og til tider slidsomt område.

Skodforhold kan give hjernen noget, den kan tolke som et fix. Hjerner er ligeglade, om det er en skroller person, der får lov at tage en tur i ens hjerne - eller stoffer/alkohol/porno/forbrug/tv-serier og/eller, hvad vi har lært os, kan give en snert af følelsen; lykke.

Overvågningscentret

Hypothalamus er kroppens overvågningscenter. Den ligger i mellemhjernen og samler informationer om kroppens tilstand. Den opdager om blodtrykket stiger og meget andet - og er det tilfældet, så går den i gang med at regulere stofskiftet. Den holder kroppen i kemisk og fysisk balance.

Alle kroppens funktioner er under direkte kontrol fra hjernen gennem hypothalamus via det autonome nervesystem. Når kroppen udsættes for stress, sender hypothalamus besked til binyrebarken, hvor der frigives adrenalin, og det suser med blodet rundt i kroppen. Det sætter kamp/flugt responsen i gang med det samme. Hjerte hamre, vejrtrækningen øges øverst i lungerne og hjernens funktioner skærpes.

Hypothalamus får mulighed for at påvirke vores adfærd, så vi kan ændre ubalance til ligevægt. Fx sult gør vi går i gang med at skaffe eller lave mad – alt i alt for at sikre overlevelse.

Har man været udsat for narcissitstisk overgreb – og det uanset om du har været det op gennem din opvækst og tager det med dig ind i et forhold der er præget af lignende mønstre, så er hippocampus under påvirkning.

Skyggesiderne ved hypothalamus

Hypothalamus bestemmer, hvad vi mennesker interesserer os for. Sex! Mad! – og territorium! Det er hvad det er - og man kan synes meget om det og tænke; det lyder ikke så rart.

Først så spiser vi – og det kan vi gøre til, vi dør af det på grund af overvægt i et indtag, hvor indtægter og udgifter ikke er i balance. Sex kan vi også være så fokuseret på at resten af livet kommer til at sejle omkring os. – Og det der med at være territoriel; det er vi mere end vi mange gange selv er klar over!

Hypothalamus har en kraft og magt, når det gælder sult, der skal sikre vores overlevelse - og den gør det gennem hjernesystemer, hvor nydelse og trang kan ende med at blive et langsomt selvmord.

I 1954 blev der pillet lidt i hjernen på nogle forsøgsrotter. Peter Milner og James Olds satte elektroder ind i hovedet på rotter og begyndte af ”massere” deres hjerner. Rotterne fik stimuleret deres ”belønningscenter” (et område i storhjernen, der hedder nucleus accumbens). Rotterne endte med at tilfredsstille hjernens belønningscenter til de segnede.

Sådan er det ikke helt med mennesker. Her er nuleus accumbens også ansvarlig for adfærdsregulering. Den sikre vi gentager handlinger, der tidligere har været tolket af os som succes. Nydelsen, der kommer ud af følelsen af at have fået succes er afhængig af også andre systemer og områder i hjernen. Det er også den del af hjernen, der holder regnskab med om det overhovedet kan betale sig eller ej – og føles det som om, det kan betale sig – ja så tolker også denne del af hjernen, at det kan det.

Har man været udsat for psykisk partnervold, skrumper hippocampus ind og man begynder at blive glemsom, får hjernetåge og hukommelsestab. (Amygdala øges i størrelse og derfor føler man sig en tid i fare, kigger sig over skulderne hele tiden og er man i forholdet, så går man på æggeskaller).

Centeret i hjernen bliver hypervagtsom og – sensitivt. Derfor kan selv små almindelige hverdagsopgaver stige en over hovedet og man reagerer som var man ude på den anden side af sin egen krop.

Afhængig af psykisk vold

Engang var et stykke kage fint nok, et glas rødvin, et lille klip pornofilm, et svar på en dating app, bluse i en netbutik eller psykisk voldelig kæreste, der tidligere af hjernen har været forbundet med en god følelse.

Følelsen af velvære bunder i den første tid med mor, hvor vi lå i hendes favn, og man følte sig elsket bare fordi man blev passet på.

Dengang blev nucleus accumbens og hjernens andre belønningssystemer udviklet i samspillet med mor. Det følte så godt, at vi til stadighed søger den følelse, vi havde lige der. Dengang, hvor vi første gang mærkede ubetinget kærlighed.

Den følelse kan hjernen rigtig godt lide – og den vil gøre så godt som alt, der tidligere har været tolket af den som velbehag. Får man ikke sit ”fix” så tolker hjernen det som en mangeltilstand. Mangeltilstande kan betyde døden. En følelse, der er en naturlig del af mennesker, da vi er livsafhængige af primære omsorgspersoner, der kan sikre vores overlevelse de første år.

Samspillet mellem hjernens belønningscentre og de erfaringer, vi har gjort os gennem livet, om hvad der har givet os velvære, er og bliver de mekanismer, vi skal forholde os til, når vi deltager i endnu en tur i den narcissistiske karrusel.

Det var godt engang – og vi vil gå langt for at få den følelse tilbage for at mærke den engang til.

Bevidsthed skaber kontrol

Hver gang hypothalamus får kontrollen, så går det galt! Der sker ikke noget klogt og gennemtænkt, når det er herfra vores adfærd har mulighed for at blive formet. Vi kan ikke undvære denne del af hjernen – hypothalamus er hjernens kraftcenter – men vi kan blive opmærksom på, hvornår det er den, der taler – og hvornår vi lader den være dynamo for vores adfærd.

Når vi er opmærksomme, så kan vi begynde at træde ud af ”misbruget”.