3 former for empati

I bogen “Emotional Intelligence” (på dansk: Følelsernes intelligens) af Daniel Goleman, amerikansk psykolog og forfatter, argumenterer han for, at følelsesmæssig intelligens er en større forudsigende kraft til et godt liv end at have en høj IQ.

Han har beskrevet tre forskellige former for empati, der giver god mening at skelne imellem, når man er i forhold med et følelsesmæssigt umodent menneske (fx narcissist):

* Kognitiv empati

* Emotionel empati

* Empatisk bekymring

Kognitiv empati

Kognitiv empati har en del til fælles med mentalisering. Det vil sige evnen til at tage andres perspektiv og forstå, hvordan de tænker og oplever verden.

Det er her, man bruger sit intellekt og bruger sine egen mentale forestillinger fra egen oplevelsesverden, mens man forsøger at sætte sig ind i, hvad andre tænker. Denne del af tænkningen foregår fra den forreste del af hjernen. (Prefrontal cortex)

Det kræver åbenhed, nysgerrighed og en balance mellem en selv og den anden. Ved kognitiv empati handler det mere om den anden og man bruger sin tankemæssige forestillingsevne til at sætte sig i den andens sted. Nogle gør det for at kunne mærke, hvordan den anden har det.

Nogle har en hjerne, der er opbygget, så det primært er herfra de kommunikere, når de udviser empati. Denne kommunikationsform er grundlagt tidligt i deres opvækst - og er herfra de har erfaringer i at lykkes i deres måde at kommunikere.

Emotionel empati

Emotionel empati er følelsen af, noget hos den anden, der vækker genklang i en selv. Det kan være en stærk oplevelse af følelsesmæssig samhørighed med den anden, som man mærker dybt i sig selv.

Det er en følelse, der ikke behøver at rumme ord, da man så at sige kan mærke den anden - og dennes indre liv.

Det føles som noget, der nærmest er i luften mellem en selv og den anden – og er af nogen forklaret som en 6. sans. Den mere jordnære forklaring står blandt andet Steven Porges for, i det han har formuleret som den Polyvagale teori.

Men alt i alt ved man ret præcist, hvordan den anden har det. Man er i kontakt med egen oplevelse og kan derfor resonere med sine egne følelser og derfor bliver emotionel empati en måde at dele en følelse med en anden.

Empatisk bekymring

Empatisk bekymring bringer omsorg (compassion) ind i billedet.

Man mærker den andens - måske smerte - og har et ønske om at gøre noget for at lindre eller afhjælpe denne.

Man forsøger at handle på sin følelse af empati, fordi man her aktivt handler bekymringen.

Man kommunikerer til den anden, at man føler og forstår, og man gerne hjælper med at bære det, som er svært.

Her i huset bærer vi hinandens bekymringer og smerte som en selvfølgelig og naturlig del af omsorg for den anden – og dermed empatisk omsorg.

Det er at fortælle den anden, at denne ikke er alene om det, der er svært, men udtrykker et aktivt og åbent ønske om at hjælpe med smerten.

Rent praktisk bærer vi hinanden både følelsesmæssigt og i forhold til praktiske ting, så som rengøring, madlavning og indkøb ud fra en tanke om at ville være på samme hold.

Empati er og bliver det, der binder mennesker sammen. Det er tanke, følelse og handling overfor den anden - og en forudsætning for omsorg.

Uden empati er vi som små kloder med hver sin hersker, hvor vi kommer til at gå efter enevælde og med en selvfølgelig berettigelse.