Den polyvagale teori - meget kort!

Stephen Porges er en af mine favoritformidlere omkring stress, traumereaktioner og ikke mindst, hvordan man kan komme sig igen efter alt for voldsomme oplevelser, der har sat sig i kroppen.

Omkring 1994 præsenterede han den polyvagale teori, hvor han fokuserede på forståelsen af vores nervesystem. Især den 10. hjernenerve, Nervus Vagus, der har afgørende betydning for vores stressrespons og stresshåndtering.

Nervus Vagus

Kroppens længste nerve, Nervus Vagus, bliver også kaldt ”vandren” eller den vandrende nerve. Den udspringer fra kraniekanten til kønsorganer og har mange funktioner knyttet til den parasympatiske del af vores nervesystem. (Den beroligende del af nervesystemet).

De signaler, der sendes fra kroppen til hjernen går via forskellige organer; kønsorganer, blære, nyrer, lever og galde, tarmsystemet, hjerte, lunger og stemmelæber – og fra hjernen og ud til samme. Porges mener, at 80% af de signaler, der bearbejdes i hjernen, kommer fra kroppens organer.

Nervus Vagus sender signaler til hjernen om kroppens position/holdning og sanseindtryk - både sansemotoriske og sanseemotionelle signaler. De sanseemotionelle er de sanseindtryk, som er knyttet til afkodning af andres ansigtsudtryk, stemmebrug og kropssprog. Disse påvirker vores indre tilstand. Enten til at skabe tryghed eller utryghed. Ro eller uro indeni. (Hvilket må siges at være relevant viden, er man ofte i et miljø, der af kroppen tolkes som utrygt at være i).

Den Polyvagale teori

Poly betyder mange og vagal refererer til Nervus Vagus

Den Polyvagal teori er forståelsen af de mange funktioner og dermed påvirkninger, som Nervus Vagus har i forbindelse med vores nervesystem og dermed stress.

Teorien går meget kort ud på, at vi har tre stadier at være i.

Ventral Vagal – stadie

Ventral vagal henviser til, de ventrale (forreste grene af Nervus Vagus), der er aktive. Det er denne del, der er aktiveret, når blodtryk, puls, åndedrætsrytme, libido og fordøjelsen fungerer, som det skal.

Er vores dagligdag præget af en følelse af tryghed i samværet med andre (vore nærmeste, omgangskreds og/eller kolleger, da føler vi os rolige og mere i balance end er det modsatte tilfældet.

Kæmp/flygt

Vores nervesystem er nu engang grundlagt på et tidspunkt, hvor det var væsentligt mere livsfarligt at holde sig i live. Det er det ”system” kroppen stadig trækker på.

Normalt når man møder en høj lyd eller en hurtig bevægelse mod sig, bliver man et øjeblik fokuseret opmærksom på det der sker. Man står stille og vurderer “faren”. Holder kort vejret, øjne spiles op og ørerne åbnes. Det kan vi gøre mange gange i løbet af en dag uden det betyder, at nervesystemet bliver overbelastet på grund af det.

Ved en sund stresshåndtering vil vi kunne bringe os selv i ro igen, når vi har set/hørt og erkendt, at det vi bemærkede, ikke betød fare.

Ved en overbelastning af vores nervesystem og manglende redskaber til stresshåndtering vil vores stressrespons derimod sætte ind - og vi trækker øjeblikkeligt på det sympatiske nervesystem.

Blodtrykket stiger, pulsen øges, åndedrætsrytmen forøges - og musklerne fyldes med blod. Stresshormonerne adrenalin/epinefrin og noradrenalin/norepinefrin udløses og kroppen gøres klar til at bruge alle sine kræfter på at kæmpe eller flygte.

I relationer kan det dog betyde, at man skælder ud, er opfarende eller fjerner sig fra kommunikation og problemløsning. Hvordan det ser ud, er afhængig af den enkeltes tidligere erfaringer med at skulle beskytte sig selv.

Dorsal Vagal - stadie

Denne del af vores respons system er heller ikke uvæsentlig at kende til, når man enten er i et dysfunktionelt forhold, på vej ud af et – eller hvis man er terapeut mv. og gerne vil støtte optimalt i processen.

Det dorsale vagale stadie refererer til den dorsale (bagsiderelaterede) grene af Nervus Vagus. Er denne del aktiv påvirkes blandt andet spytsekretion (tør i munden), tale, stemmeføring og toneleje.

Dette stadie omtales også som Shutdown, da kroppen lukker ned. Her er kun de vigtigste organer prioriteret, da nervesystemet går på overlevelsesmodus.

Er man ”ved siden af sig selv”, ”lukker ned for omverdenen”, ”går langs panelerne/ - på æggeskaller”, så er det denne del af ens nervesystem, der lige der i det øjeblik er aktiveret.

Når man taler om dyr, så er det der gazellen et øjeblik spiller død. Her kalder man det frys-responsen. Dyret ligger kort helt stille – og måske er den heldig at ”forvirringen” skaber det øjeblik, hvor den så kan blæse afsted igen og vinde terræn.

Har man som menneske oplevet en situation, hvor man ikke kunne kæmpe/flygte eller frys er blevet overaktiveret, da går vi automatisk ind i det, der bliver kaldet ”fawn-respons”.

Fawn-respons alt for mange gange og godt indlært op gennem sin opvækst sætter sig i ens nervesystem. Det giver hjernetåge (barinfog), fordøjelsen bliver påvirket, blodsukkeret - og alt for mange andre både fysiske og psykiske problemer udløses i en cyklus, hvor det ene tager det andet med sig.

Man kan gå fra at være lidt smådeprimeret til at miste sin tales brug, ende i misbrugsproblemer eller nå så langt ud at man begår selvmord – har kroppen ikke opgivet før da med forhøjet blodtryk, diabetes og/eller en blodprop.

Det er stadiet, hvor man kan opleve sig handlingslammet og ude af stand til at sige noget og helt blank indeni. Man kan være så dissocieret fra kroppen, at man ikke dens signaler, symptomer, smerter eller andet.

Værst er det, når man når dertil, man kapper forbindelsen med de af sine nærmeste, der kunne beskytte en og hjælpe en tilbage til sig selv. Det er en af grundene til, jeg anbefaler, man i et psykisk voldeligt forhold søger ligesindede. Ens familie og omgangskreds kan have opgivet en – men det er så ufatteligt vigtig, vi søger mennesker, der vil være der for os – trods alt!

Hvad mindsker angsten!

• Socialt samvær med mennesker, man føler man kan stole på og være tryg sammen med, er afgørende. Vigtigst er det, at det er ens allernærmeste, der sikrer en den tryghed.

Vi mennesker kan tolerere meget pres udefra fx fra kollega eller ledere – men er der lige dele rod i privatlivet, så er vi i fare for at vores nervesystem bliver overbelastet.

Vil du gerne selv gøre noget ved det lige nu og her, så dyrk gode sunde relationer, hvor der bliver talt sammen i respekt.

Relationer, der ikke er spydig og som ikke bruger en grimasse, der kan passe sammen med et slet skjult møgfald.

Kroppen kan ikke være i alarmberedskab, mens den danser og synger til glad musik!

• Dyrk rolige bevægelser! Få dine nærmeste til at bevæge sig knap så hurtigt, lade være at blæse ind ad døren, smække med køkkenskabene eller råbe op ved det mindste. Kan de ikke støtte dig i dit behov for nedregulering af dit nervesystem, så overvej om der er andre steder i jeres forhold, hvor der heller ikke udvises respekt.
• Dyrk Qi Gong, Tha Chi - og Yoga med rolige flydende bevægelser. TRE er ditto genial til at hjælpe et overstimuleret nervesystem i nogenlunde balance igen.
• Din kost og motion er også medvirkende faktor i din heling, når du er så påvirket af andres drama – og gerne vil have fat i den lange ende. Er du fysisk med, så kommer du det også hurtigere psykisk.
• Dans og musik – og ikke mindst sang! Det bedste, du kan gøre for dit flossede nervesystem, er at finde et hold, hvor der er mulighed for fri dans og bevægelse og gerne, hvor I synger sammen.