Brud efter et giftigt forhold

I forbindelse med de webinarer jeg afholder om heling efter psykisk partnervold berører jeg forskellen mellem at komme sig efter et almindeligt brud og et mere slidsomt et af slagsen.

Ofte når vi går ud af en intim relation, forholder vi os til det ud fra brud, vi tidligere har oplevet. Når der er tale om brud efter psykisk partnervold, så er der ikke noget, der kan siges at være normalt. Hverken under, imens eller tiden efter.

Et parforhold, præget af psykisk partnervold, trækker på nogle andre mekanismer, end de, der kendetegner ellers forholdsvise normale parforhold. Derfor bliver det også mere smertefuldt at få afsluttet forholdet helt og komme videre.

Sorgprocessen i forbindelse med et forhold præget af vold er ofte mere kompliceret at træde ud af og ikke mindst komme sig efter. Dette på grund af måden disse forhold for langt størstedelen udvikler sig på.

Når jeg skriver om slidsomme forhold, så er det ud fra et par. Det kunne i grunden være en hvilken som helst relation – men de helt nære forhold påvirker ofte langt mere end fx en job- eller en veninde-/ven-relation. Dette fordi vi er gået ind i forholdet på lidt andre betingelser med hensyn til tillid og gensidig afhængighed af hinanden – og så har vi troet på forholdet som det eneste ene – om ikke andet så lige i begyndelsen.

Derfor bliver sorgen kompliceret

Umiddelbart giver det ingen mening, at man har svært ved at slippe en person, der har gjort en ondt. Ikke desto mindre ser det væsentlig forskelligt ud, hvordan der efterfølgende sørges over tabet af kærligheden, drømmen og håbet om fælles fremtid med nok lige vel idylliserede briller på.

I grunden burde man være lettet og nærmest lykkelig. Det er om ikke andet sådan, man en tid selv kan tænke sig ind i resten af livet.

Desuden kan det være omend meget svært for ens nærmeste at forstå måden man efterfølgende reagerer. I deres øjne burde man jo bare slå en streg over det og så komme videre.

For selv at kunne forstå, hvad der sker, er det en god ide at sætte sig ind i, hvad der er kutyme i disse forhold, hvordan man sædvanligvis reagerer efterfølgende - og ikke mindst hvad man selv kan gøre for at komme sig igen.

Hvem er du – og hvorfor er du blevet sådan?

Noget af det bedste, man kan gøre for sig selv efter endt forhold under vold, er at dykke ned i årsagen til, at man ikke i første omgang spotter persontyper, der i grunden ikke er gode for en.

Du kan være en person, der ikke kan være alene, ikke kan sige fra - eller mærke hvad du har brug for – og du kan have let til at falde for andres smigr og i situationen tolke det som oprigtig interesse og omsorg.

Når man går ind i forhold, der ikke er gode for en på sigt, så er det ofte fordi, man ikke får sagt fra på det, ens mavefornemmelse forsøger at komme igennem med. Man mærker måske noget, men skyder tanken fra sig, fordi alt det andet jo er godt nok.

Godt nok er halvfordærvet!

Det er, når man ikke kan se sine egne værdier, at man kommer til at lade sig nøjes med det, andre giver en. Også derfor er det afgørende for din heling og for dine kommende forhold, at du sætter ind på at lære dig selv at kende - og hvorfor du vælger i livet, som du gør.

Mange af os, der har været gennem slidsomme forhold, kommer fra hjem, hvor vi har fået fortalt, hvem vi er, hvad vi bør gøre - og ikke mindst hvad vores behov er. Det betyder på sigt, at vi vælger partner, der gør det samme – for det er, hvad vi er lært.

Hvad, vi er lært fra før vores 3. år, kan ikke bare lige laves om igen, uden at ofre det en masse bevidste tanker og handlinger. Det betyder også, at det er svært at give sig selv rette støtte og omsorg, da det ikke tidligt har været lært.

Når man ikke har lært det fra barnsben, så er det også det svære at genvinde forfæste, når man har fået rykket tæppet under sig og en tid er bragt helt ud af balance.

En måde at ændre det på er ved at arbejde med selvværd.

Det er aldrig for sent at få en god barndom

Øv dig på at styrke dit selvværd

Forhold, der kan underminere ens fornemmelse af sig selv, har sin årsag i eget selvværd.

Man hører sjældent om mennesker, der er gode til at mærke efter, hvor deres grænser er, ende i parforhold præget af vold.

Når man er sammen med en person, der opfører sig, så man konstant passer på, hvad man gør og siger, så ender det med at gøre endnu mere skade på ens i forvejen lave selvfølelse.

Man bliver mere og mere usikker, føler sig utilstrækkelig – og hvor ulogisk det end måtte lyde, så ender man med at føle, at man ikke kan undvære den anden.

Noget af det bedste, man kan gøre for sig selv, når man er i et slidsomt forhold, er at opøve sit selvværd.

Når nok er nok!

Jo, mere værdifuld man trods alt føler sig, jo hurtigere kan man bryde ud af forholdet – og måske ligefrem komme sig hurtigere, end hvis man forsætter med at leve efter de ord, der er givet af den anden om ens personlighed.

Når man har øvet sig på at styrke sit selvværd, så bliver man i stand til at stå på egne ben – og det kan kun siges at være en fordel, når man har besluttet sig for at bryde båndet til en person, der benytter sig af stemninger og manipulation for egen vindings skyld.

Jo mere selvværd – jo mindre kaos

Jo mere man kender sig selv, sine værdier og ikke mindst sine skyggesider – jo mindre risiko er der for, at man kommer til at uddelegere ansvaret for sit liv til andre.

Når man kender sit eget værd, så når man at mærke efter, hvad der sker i en, bliver man forsøgt talt ned til eller kørt om hjørner med, så man til sidst ikke kan skille sine egne behov fra den andens.

Gå med fred

Sunde forhold afsluttes ofte noget kun anderledes end forhold, hvor respekt ikke har ligget lige for.

Når man er i et forhold, hvor man har delt livet med en gennemgående følelse af sikkerhed på både forholdet og hinanden, så er det ofte lettere at afslutte det.

Man kan være uenige, men man går ikke efter benene for bevidst at skade den anden med samme iver som en 3-årig, der har mistet den eneste røde skovl, der var i sandkassen.

Det gør det alt andet lettere at skilles, har man haft flere gode minder end trælse – og vælger at fokusere på dem i forbindelse med bruddet.

Når man til gengæld går ud af et forhold, der har været præget af kaos, så slipper vreden og sorgen ikke bare sådan lige. Der er så at sige en vis risiko for, at man kommer til at hænge i bremsen længere tid, end der er godt for en.

Slip med vilje for at blive helt fri

Har man gået på æggeskaller en rum tid, så er det almindeligt, at man i takt med, at det går op for en, hvad man har været igennem, kan blive så rasende, at man i bakspejlet kan se sig selv gøre nogle direkte tåbelige ting.

En tid kan man være så meget på tur med sin retfærdighedssans, at man ikke kan se andet end hævn for sig. I den forbindelse kan der være en risiko for, at man bruger alt for meget tid på at udtænke skumle planer – i stedet for at gøre alt, der er i ens magt på at få det godt igen.

De mange selvdestruktive spørgsmål

Var det mig?

Hvad gjorde jeg forkert?

Hvad kunne jeg have gjort anderledes?

Selvrefleksion er en naturlig del af alle brud – og det er i og for sig godt. Problemet er desværre, når man ikke tager sin del af ansvaret på sig – men kaster forholdsvis meget energi i at få den anden til at påtage sig al skyld.

Et spørgsmål, der i den grad nager, når man går fra en person, der trækker drama med ind i den endelige afslutning, er; har jeg overhovedet været elsket.

Man tolker en tid, det man fik at vide, var kærlighed med det, man troede, man modtog – og man tolker en tid ens egne behov og hensigter, som var de også den andens.

Tænk noget andet – og slip så

Uanset hvor hårdt det er at gennemgå bruddet, så er en ting sikkert – smerten varer ikke ved.

Det er langt fra umuligt at komme sig efter et slidsomt forhold – og jo mere man fokuserer på lige netop det – jo hurtigere kommer man sig. (Og det selvom ekspertisen siger noget andet).

Alt efter hvilken person man er formet som gennem sin opvækst - og alt efter tidligere erfaringer - og hvordan man har gennemlevet brud før i sit liv, så vil man kunne heles - og komme videre hurtigere end man måske er blevet fortalt.

Jo mere man fokuserer på smerten – jo større risiko er der for, at man kommer til at hænge mentalt i bremsen.

Man må dermed sagt beslutte sig for, at man ikke længere vil leve som tidligere - og man vil gøre sit for ikke at risikere at gentage fortiden.

Der er mange måder at gøre det på, alt efter hvem man er – men det, der indtil nu har vist sig ret effektivt, er at arbejde på sig selv - og det man har med sig fra sin opvækst.

Vi kan ikke sige os fri af vores tidlige erfaringer med vores primære omsorgsgivere – og sådan er det bare. Det betyder dog ikke, at det vi hver især har med os fra barnsben behøver at definere resten af livet – og de parforhold vi kommer til at træde ind i.

Mærk efter

Hvad er du for en? Hvad er dine værdier? Hvordan vil du gerne leve dit liv? Hvilke mennesker kan reelt set støtte dig i den proces, så du når dine drømme og mål?

Det er her, du skal lægge din energi fremadrettet. Hvad daværende partner karter rundt med i sit liv, det kommer ikke dig ved mere – I er ikke længere et par.

Forsøg at spole dig selv tilbage til dig – og lad den anden forsætte med det denne indtil nu har øvet sig på. Om det er godt eller skidt – det betyder i grunden ikke spor for dig og resten af dit liv.

Du er dig - og du er dit ansvar

Forsæt med at tænke og handle ud fra den tanke – og se så ikke om dit selvværd stille og roligt blomstre.

Jeg vil æde en hat på, at har du først knækket koden til et ubrydeligt selvværd, så bliver du ikke til at skyde igennem, og du bliver derfor mere og mere immune overfor andre menneskers slidsomhed og idioti

Har du brug for hjælp efter en giftig relation til at genfinde din vej i livet, så skriv til mig på coaching@udaftaagen.dk for en aftale.