Ai Chi
Ai Chi minder om Tai Chi og Qi Gong, men foregår i vand. Det er et program sammensat af Jun Konno, der er en af Japans førende svømme- og fitnesskonsulenter.
Det er en træningsform, der bygger bro mellem øst og vest filosofier samt integrerer mentale, fysiske - og måske spirituelle energier alt efter overbevisning.
Den kombinerer Tai-Chi-koncepter med Shiatsu- og Watsu-teknikker og udføres stående i skulderdybt vand ved hjælp af en kombination af dyb vejrtrækning og langsomme, rolige og brede bevægelser af arme, ben og torso.
Ai Chi blev skabt for at hjælpe blandt andet i forbindelse med terapi- og rehabilitering.
Det er et effektivt træningsprogram, en perfekt afslapningsteknik til stressede deltager og er ideel til at skabe forbedret mobilitet.
Fordele ved Ai Chi
Styrke af core og fleksibilitet samt balance og smertebehandling er de fordele der kan nævnes ved programmet.
Efterhånden som en person bliver mere fortrolig med programmet, vil afspændingen blive forbedret med fokus på den mindste bevægelse af hånden, håndleddet eller øjnene og forbedret nærvær.
Vand mindsker ødem i leddene, hvilket giver deltageren mulighed for at forbedre bevægelsesområdet og mobiliteten. De bløde, runde flydende bevægelser styrker muskulaturen samtidig med, at de giver en beroligende oplevelse. Herudover skaber de cirkulære bevægelser en fornemmelse af harmoni, baseret på et princip om at give efter for det naturlige flow i stedet for at arbejde imod det.
Ai Chis flydende bevægelser kan øge stofskiftet og blodcirkulationen. Undersøgelser viser, at blot at trække vejret, mens du er nedsænket til skulderen i vand, kan øge iltforbruget fra 7 til 25 procent. Dette øger tillige kalorieforbruget.
Får du mulighed for at deltage i Ai Chi, så vil jeg klart anbefale dig at afprøve om det kunne noget for dig i din vej frem mod et mere afbalanceret nervesystem.